Lejer dømt til at flytte på grund af støjende adfærd

Sagsnummer: BS-26712/2023-LYN

Sagen kort fortalt
Lejer var flyttet ind med sine to børn den 15. februar 2022. Allerede efter få måneder modtog udlejer de første klager fra andre beboere over støj i form af voldsomme skrig, råben og højlydt banken. Støjen kom fra lejers ældste barn, der var infantil autist og uden verbalt sprog. Lejer forklarede, at hun gjorde alt, hvad der var muligt, for at mindske barnets støjende adfærd.

Som følge af de mange klager fra andre beboere blev lejemålet opsagt af udlejer den 8. marts 2023. Lejer indbragte sagen for boligretten, der skulle tage stilling til gyldigheden af denne opsigelse.

Sagens udfald
Boligretten udtalte, at udlejer har et ansvar for at tilsikre, at der bevares god skik og orden i ejendommen, og at udlejer om fornødent skal ophæve et lejeforhold, når lejers adfærd berettiger til dette ved overtrædelse af god skik og orden.

Støjende menneskelig adfærd omfattes som en type af støj, der kan sanktioneres af udlejer, når den når et niveau og omfang, der er uacceptabel og påvirker de andre beboere i væsentlig grad. Det er uden betydning, at støjen ikke skyldes lejer selv, men skyldes lejers barn, og det er ikke et krav for at sanktionere støjende adfærd, at lejer har udvist en dadelværdig adfærd, men ved fastsættelsen af tålegrænsen for støjende adfærd, vil det indgå i afvejningen mellem hensynet til lejer og hensynet til de andre beboere, at lejer har gjort, hvad hun formår, for at mindske støjen fra hendes barn, der er psykisk udfordret og kun med vanskelighed lader sig irettesætte.

Efter bevisførelsen fandt boligretten det bevist, at den støj, der dagligt udgik fra lejers handicappede barn i form af råb, skrig og bankelyde i alle drengens vågne timer, var støj, der var af et betydeligt omfang, og som både i lydstyrke og hyppighed lå langt ud over, hvad man normalt må forvente af støj fra et barn. Lejer havde efter bedste evne forsøgt at mindske støjen fra barnet, men alligevel havde støjen et omfang, hvor den i betydelig og helt urimelig grad påvirkede de øvrige beboere, og der var ingen udsigt til, at støjen ville blive mindre. Lejer havde ikke udvist dadelværdig adfærd, men af hensyn til alle andre beboere, var det absolut påkrævet, at hun fraflyttede.

Udlejers opsigelse af lejemålet var derfor gyldig, og lejer blev dømt til at fraflytte.

Sagen var en boligretssag og blev afgjort af en juridisk dommer med deltagelse af to boligdommere. De tre dommere var enige om sagens udfald.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Lyngby den 30. april 2024.