Sådan forløber en sag i den forenklede proces

Det er rettens opgave at hjælpe parterne med at forberede en sag i den forenklede proces. Retten vil tale med dig og modparten for helt præcist at få afklaret, hvad I er enige og uenige om. Retten vil også tale med dig og modparten om, hvilke beviser der er i sagen, og om der eventuelt skal indhentes en udtalelse fra en person med en særlig faglig kompetence inden for det pågældende område – også kaldet en sagkyndig erklæring. Hvis der er behov for at indhente en sagkyndig erklæring, hjælper retten med at formulere spørgsmålene til den sagkyndige.

Retsmægling

Retten kan tilbyde retsmægling i sager i den forenklede proces. Retsmægling er et alternativ til at gennemføre en retssag. Ved retsmægling får du og din modpart gratis hjælp fra en professionel retsmægler til at finde en fælles løsning, som I begge kan acceptere.

Fordelene ved retsmægling er, at sagen kan afsluttes hurtigere. Ofte kan retten tilbyde retsmægling inden for fire uger. Retsmægling er ofte billigere, fordi retsmæglerens bistand er gratis, og du kan selv vælge, om du vil tage en advokat med. Som parter har I indflydelse både på processen og på resultatet. Endelig gør retsmægling det lettere for jer at bevare en god relation eller fortsætte et eventuelt samarbejde.

Læs om retsmægling

I sager i den forenklede proces kan retten beslutte, at der skal indhentes en udtalelse fra en person med en særlig faglig kompetence. Dette kaldes en sagkyndig erklæring. Erklæringen vil indgå som et af beviserne i sagen.

Hvis det besluttes, at der skal indhentes en sagkyndig erklæring, vil retten skriftligt formulere nogle spørgsmål til en sagkyndig person eller organisation, som retten vælger. Den sagkyndige angiver herefter et prisoverslag for besvarelsen, som retten skal acceptere.

Som part i sagen får du mulighed for at se spørgsmålene og de forventede udgifter til den sagkyndige erklæring, inden den udarbejdes.

Retterne bruger fortrinsvis sagkyndige, som Domstolsstyrelsen har beskikket.

Hvis retten finder det nødvendigt, afholder retten et telefonmøde med dig og modparten. På telefonmødet drøftes sagens indhold. Telefonmødet er en god mulighed for – vejledt af retten – at finde en fælles løsning på sagen.

Når du skal deltage i et telefonmøde

Hvis du bliver indkaldt til et telefonmøde, vil du modtage en advisering fra minretssag.dk. Du skal selv ringe ind til telefonmødet, hvor dommeren og din modpart også vil deltage.

Hvis retten ikke kan hjælpe dig og din modpart med at finde en fælles løsning på sagen, kan retten lave en skriftlig fortegnelse over dine og modpartens påstande og begrundelser for påstandene. Fortegnelsen sendes til dig og modparten og indgår i det videre sagsforløb. Retten vil herefter afslutte sagens forberedelse og indkalde til en hovedforhandling i retten.

Hovedforhandlingen er det afsluttende retsmøde og foregår i retten. Hovedforhandlingen indledes med, at parterne nedlægger deres påstande. Det betyder, at parterne oplyser retten og modparten om deres krav i sagen. Herefter følger bevisførelsen, hvor parterne og eventuelle vidner afgiver forklaring. Når bevisførelsen er afsluttet, har parterne lejlighed til at redegøre for deres syn på sagen. Det kaldes den afsluttende procedure.

Efter den afsluttende procedure kan retten mægle forlig imellem dig og din modpart eller komme med en tilkendegivelse, som er rettens opfordring til, at I indgår et forlig ud fra rettens syn på sagen. Hvis I ikke kan nå til enighed om et forlig, vil sagen blive optaget til dom. Det betyder, at retten træffer afgørelse i sagen snarest muligt og senest to uger efter, at hovedforhandlingen er afsluttet. Du og din modpart vil blive adviseret via Digital Post, når dommen er tilgængelig på www.minretssag.dk.

Hvis du vælger at blive repræsenteret af en advokat, får advokaten adgang til sagen på www.minretssag.dk. I så fald vil advokaten håndtere sagen.

Det er vigtigt, at du overholder de frister for indlevering af materiale til sagen, som retten fastsætter. Det er også vigtigt, at du kommer til de møder, som retten indkalder til. I modsat fald kan det få udeblivelsesvirkning. Det betyder, at retten kan afvise sagen, hvis sagsøger udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist. Hvis sagsøgte udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et svarskrift eller andet inden udløbet af en frist, kan retten afsige dom efter sagsøgers påstand.

Når en sag i den forenklede proces er afsluttet, er der flere mulige næste skridt. Du kan klage over dommen og har også mulighed for at få rettens hjælp til at inddrive en eventuel gæld.

Klage over en dom

Som udgangspunkt kan du klage til landsretten over en dom afsagt i byretten. Dette hedder at anke. Det foregår efter nogle særlige regler, som du kan læse mere om her.

Vær opmærksom på, at sager, der drejer sig om en økonomisk værdi på højest 50.000 kr., kun kan ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Læs om dine klagemuligheder

Inddrivelse af gæld

Du kan få rettens hjælp til at inddrive gæld. Efter en afsluttet sag i den forenklede proces vil dette som oftest kunne ske ved, at du anlægger et betalingspåkrav, hvor fogedretten hjælper med at indkræve en gæld på op til 100.000 kr.

Læs mere om betalingspåkrav