Arv og testamente

Et testamente behøver ikke at handle om arv – det kan også handle om, hvordan du ønsker at blive begravet, eller hvordan du ønsker, at dit dødsbo skal blive behandlet. Du kan også bestemme, at dine arvinger skal have din arv som særeje, og om de skal kunne ophæve særejet. Hvis du ikke laver et testamente, eller hvis dit testamente ikke beskriver noget om arv, vil dit dødsbo blive fordelt efter arveloven.

Et dødsbo er alle de ejendele, værdier og gæld, som en person har, når han/hun dør.

Hvis den afdøde efterlader en ægtefælle, og der ikke er oprettet en ægtepagt, består dødsboet af halvdelen af alle parrets ejendele, værdier og gæld.

I nødstilfælde – fx ved akut sygdom – kan du lave et midlertidigt nødtestamente, som ikke har samme krav til vidner eller notar.

Hvis du ikke er i stand til at lave et almindeligt testamente, er der ingen særlige krav til udformningen af et nødtestamente. Det kan fx skrives på et stykke papir, i en e-mail, eller det kan optages på en telefon eller en diktafon. 

Nødtestamenter bliver ofte lavet på dødslejet eller ved pludselig sygdom. Derfor er et nødtestamente ikke længere gyldigt, hvis det i tre måneder har været muligt at lave et vidnetestamente eller et notartestamente.

Hvis et ægtepar har lavet en ægtepagt, kan denne pagt bestemme, at nogle ting eller værdier tilhører den ene eller den anden ægtefælle som særeje - i stedet for at tilhøre begge i fællesskab.

En ægtepagt gælder ofte kun i tilfælde af skilsmisse/separation, men den kan også være lavet, så den gælder, når den ene af ægtefællerne dør. Hvis det sidste er tilfældet, vil den afdødes særeje indgå 100 pct. i dødsboet, mens ægtefællens særeje holdes ude af dødsboet og altså ikke indgår i arvefordelingen.

Hvis du har efterkommere og/eller en ægtefælle, kaldes de tvangsarvinger, og de har tilsammen krav på ¼-del af din arv. 

Hvis du hverken har ægtefælle eller efterkommere, kan du frit bestemme over hele arven i dit testamente.

Arveloven deler et dødsbo ligeligt mellem din eventuelle ægtefælle og dine eventuelle efterkommere. Hvis der både er en ægtefælle og efterkommere, når du dør, vil arveloven give din ægtefælle halvdelen af arven, og dine børn skal deles om den anden halvdel. En ægtefælle har dog altid ret til at få et ægtefælleudlæg på op til 870.000 kr. (2024) af jeres fælles bo (850.000 kr. ved dødsfald i 2023).

• Har du efterkommere, men ingen ægtefælle – eller omvendt – vil efterkommerne eller ægtefællen arve det hele.
• Hvis du hverken har efterkommere eller ægtefælle, vil dine forældre arve, og hvis dine forældre er døde, vil dine evt. søskende eller deres efterkommere arve.
• Er der ingen arvinger blandt dine forældre eller deres efterkommere, så arver dine bedsteforældre, og hvis de er døde, arver deres børn som sidste mulighed – altså dine farbrødre, fastre, mostre og morbrødre. Men deres børn – dine kusiner og fætre – er ikke arvinger ifølge arveloven.

Hvis der ikke findes arvinger blandt ovenstående, og hvis du ikke har testamenteret din arv til andre, går din arv til statskassen.

Du kan finde reglerne om fordeling af arv i arvelovens kapitel 2 og 3.

Hvis du ønsker, at nogle af dine arvinger skal have mere eller mindre end arveloven bestemmer, kræver det et testamente. Du skal også lave et testamente, hvis du ønsker, at andre end dem, der er dine arvinger ifølge arveloven, skal have del i din arv – det gælder fx fætre og kusiner.

Hvis du ønsker, at en eller flere arvingers arv skal være deres særeje – og altså ikke ejes fælles med deres evt. ægtefælle – skal det stå i dit testamente.

Der er en række krav, der skal opfyldes, for at et testamente er gyldigt. Det skal blandt andet dateres og underskrives, mens en notar eller to uvildige vidner ser det, så de kan bevidne, at du er tilregnelig og underskriver testamentet af egen fri vilje.

I testamentet kan du beskrive bestemte genstande, beløb eller andele af det samlede dødsbo, som du ønsker, at bestemte personer eller organisationer skal modtage. Du kan også beskrive, hvordan du vil begraves, og hvordan du ønsker, at dit dødsbo skal skiftes.

Læs mere at oprette testamente og om de forskellige typer af testamenter i arvelovens kapitel 11 (åbner i nyt vindue)

Hvis dit testamente bliver underskrevet med en notar som vidne, bliver det gemt i Centralregisteret for Testamenter. Så vil det automatisk blive fundet, når du dør.

Hvis dit testamente er underskrevet med vidner, skal du selv sørge for at opbevare det, så du er sikker på, at dine efterladte hurtigt finder det, når du dør.

Uanset hvilket testamente du laver, er det dit eget ansvar, at testamentets indhold er gyldigt. Vidner og notar sikrer kun, at din underskrift på testamentet er ægte. Det kan derfor være en god idé at få en advokat til at hjælpe med at formulere dit testamente.

Der er ikke noget krav om, at et testamente skal laves i samarbejde med en advokat. Det kan være en god idé at få hjælp af en advokat, der kan sikre, at testamentet er gyldigt.

Ja. Et indbotestamente kan du bruge til at fordele almindeligt indbo og personlige ejendele. Der er ingen særlige krav til indbotestamenters udformning, men de skal være dateret og underskrevet. Det skal også være tydeligt, hvem der skal modtage hvad i arv.

Et indbotestamente kan stå for sig selv, eller det kan være en tilføjelse til et notar- eller vidnetestamente.

Tingene, der arves på grund af et indbotestamente, vil indgå i arvingernes normale arveandel, med mindre testamentet tydeligt beskriver, at tingene arves inden den almindelige fordeling mellem arvingerne.

Du kan i et testamente vælge, at bestemte genstande eller beløb skal arves af bestemte personer. Normalt vil personerne få det som en del af deres arveandel (hvis de arver andet), men du kan skrive i dit testamente, at det skal gives, inden arven fordeles.

Hvis nogen arver noget, inden arven fordeles, så kaldes modtageren legatar i stedet for arving.

Hvis du fx testamenterer en værdifuld smykkesamling til ét af dine børn som almindelig arv, vil dette barn få et mindre kontant beløb i arv end de andre arvinger.

Testamenterer du i stedet smykkerne til et barn som legatar, vil barnet få den samme andel af arven som de øvrige børn.

Arven kan testamenteres med præcise genstande eller beløb til de enkelte arvinger. Men det kan være svært at vide, hvad et dødsbo præcis ender med at være værd, så det er ofte en god idé at fordele arven i andele – fx 1/8-del til A, 1/8 til B, 2/8-dele til C og 4/8 til D.

Det er vigtigt, at du beskriver dine ønsker så præcist som muligt, så der ikke opstår tvivl om, hvad du ønsker.

Det kan være en god idé at få hjælp af en advokat, hvis du vil sikre dig, at dit testamente er gyldigt og let at forstå.

Hvis du har oprettet et testamente, som du ønsker at tilbagekalde, kan det ske ved et vidnetestamente, ved et nødtestamente, eller ved notartestamente. Du kan således henvende dig til notaren, hvis du vil tilbagekalde eller ønsker at ændre et testamente. Det behøver ikke tilbagekaldes hos en notar, selvom det er oprettet som notartestamente. Og det behøver ikke tilbagekaldes hos den samme notar, som det er oprettet hos, hvis det er oprettet som notartestamente.

Ændring og tilbagekaldelse skal ske ved, at du opretter et nyt testamente, hvori det tidligere testamente bliver tilbagekaldt eller ændret. Hvis du ønsker et notartestamente, skal du tage en kopi af det nye testamente med til notaren.

Der skal medbringes billedlegitimation og betales retsafgift på 300 kr.

Hvis arvingerne er uenige om,

• hvem der er arvinger
• hvordan de skal dele arven
• hvem der skal have afdødes ting
• om nogen af dem skyldte afdøde penge
• hvordan boet skal behandles

skal boet behandles som bobestyrerbo.

Skifteretten udpeger en bobestyrer til at behandle boet, hvis ikke afdøde har indsat en bobestyrer i sit testamente.

Bobestyreren afgør, hvordan boet skal administreres. Bobestyreren tager stilling til, hvornår afdødes ting skal sælges, om der skal anlægges sager om penge, afdøde havde til gode, og hvornår boopgørelsen skal udarbejdes. Arvingerne kan klage til skifteretten over bobestyrerens afgørelser. Klagen skal være skriftlig og indleveres til skifteretten senest fire uger efter, at bobestyreren har truffet den afgørelse, man vil klage over.

Sager om krav, som afdøde havde mod andre, bliver afgjort af skifteretten.