Værgemål

Et værgemål kan både vedrøre personlige og økonomiske forhold.

Ved et økonomisk værgemål skal værgen fx sørge for, at formuen bevares og anvendes til gavn for den, som er under værgemål. Ved et værgemål om personlige forhold kan høre fx spørgsmål om plejetilbud og boform. Hvis personen fx protesterer mod at blive flytte plejehjem, kan man som værge dog ikke beslutte dette.

Værgen skal som udgangspunkt inddrage den person, der er under værgemål i vigtige beslutninger.

Et værgemål må ikke være mere omfattende end nødvendigt, og det kan gøres tidsbegrænset, hvis tilstanden på den person, der er under værgemål, er midlertidig.

Det er fastsat i værgemålsloven, hvem der kan anmode Familieretshuset om værgemål.

Det kan være:

• den pågældende selv
• dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste
• værgen, en skifteværge eller en særlig værge
• den pågældendes fremtidsfuldmægtig
• den, der har indseende med den pågældendes fremtidsfuldmægtig, og som har tilbagekaldt fremtidsfuldmagten
• kommunalbestyrelsen
• regionsrådet eller
• politidirektøren.

Hvis et værgemål ikke længere passer til situationen, kan det ophæves eller ændres ved at rejse en ny sag, enten ved Familieretshuset eller ved retten.

Det kan være nødvendigt at udvide værgemålet ved at fratage en person den retlige handleevne. Det kan ske, hvis personen for eksempel på grund af sindssygdom ikke forvalter sin økonomi fornuftigt og dermed udsætter sin økonomi for fare, eller hvis der er risiko for, at personen kan blive udnyttet.

Fratagelse af den retlige handleevne betyder, at vedkommende bliver umyndig. Det betyder, at man ikke kan stemme, indgå bindende aftaler eller råde over sin formue.

Fratagelsen kan ske delvist. Her vil det fremgå af afgørelsen, i hvilket omfang personen kan indgå bindende aftaler. Ved en delvis fratagelse vil personen stadig være myndig og kunne stemme. 

Det er domstolene, der helt eller delvist kan fratage en person den retlige handleevne.

Familieretshuset kan imidlertid behandle en ansøgning om indskrænkning eller ophævelse af fratagelse af den retlige handleevne.

Familieretshusets afgørelse om værgemål kan indbringes for byretten. Fristen er fire uger efter meddelelsen om afgørelsen.
Du skal være omfattet af den personkreds, der kan anmode om værgemål, se under Hvem kan anmode om værgemål? for at kunne anmode om, at sagen indbringes for byretten.

Byrettens afgørelser i sager om værgemål kan som udgangspunkt indbringes for landsretten. Dette kaldes at anke.

Læs om dine klagemuligheder