Etiske retningslinjer for retsmæglere

Retsmægling er en frivillig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere neutrale retsmæglere gennem en struktureret proces hjælper parterne med selv at finde en løsning på konflikten, som de finder tilfredsstillende. Retsmæglingens forløb tilrettelægges i samarbejde med parterne. Retsmægleren yder ingen juridisk rådgivning og træffer ingen afgørelser i forbindelse med retsmæglingen, og det, som foregår i retsmæglingen, er fortroligt.

Det er karakteristisk for retsmægling, at parterne har selvbestemmelse i forhold til hele retsmæglingen, dvs. både i forhold til forløbet, indholdet og resultatet. Parterne er derfor ikke begrænset af påstandene i retssagen.

Rammerne for retsmægling fremgår af retsplejelovens kapitel 27.
Herudover gælder følgende retningslinjer:

Retsmægler er en upartisk og neutral mæglingskyndig, der under møde med parterne hjælper dem med selv at finde en løsning på deres konflikt, som de finder tilfredsstillende.

Retsmæglers rolle er at lede retsmæglingen med respekt af parternes selvbestemmelse og uden at tage stilling til konflikten. Retsmægler skal støtte parterne i at undersøge konflikten og i at klarlægge hvilke bagvedliggende interesser og behov, parterne har. Retsmægler støtter endvidere parterne i at finde frem til, udvikle og undersøge parternes egne løsningsforslag.

Retsmægler er forpligtet til at medvirke til, at retsmæglingen fremmes indenfor rimelig tid og varetages på forsvarlig vis.

Retsmægler bør som det klare udgangspunkt være tilbageholdende med at komme med løsningsforslag eller pege på styrker og svagheder i parternes argumentation. Retsmægler kan kun undtagelsesvist gøre dette, hvis parterne anmoder herom, og hvis retsmægler finder det hensigtsmæssigt og forsvarligt.

Selvom retsmægler er dommer eller advokat, virker denne alene som retsmægler i retsmæglingen.

Hvis retsmægler er advokat, må retsmægler ikke i forbindelse med en retsmægling reklamere for sin advokatvirksomhed. Dette udelukker ikke anvendelse af firmanavn i forbindelse med korrespondance eller anvendelse af virksomhedens faciliteter i forbindelse med retsmæglingen.

Retsmægler skal have gennemført et relevant uddannelsesforløb som mægler, f.eks. Domstolsstyrelsens retsmægleruddannelse eller Danske Advokaters mediatoruddannelse.

Retsmægler skal løbende vedligeholde sine færdigheder og deltage i relevant efteruddannelse og træning for at understøtte og udvikle færdighederne i retsmægling.

Retsmægler skal optræde upartisk i forhold til parterne og forholde sig neutralt til konflikten.

Retsmægler skal over for parterne oplyse om forhold, der kan påvirke neutraliteten og upartiskheden – også selvom retsmægler ikke mener, at neutraliteten og upartiskheden er påvirket.

Hvis retsmægler undervejs i processen ikke længere kan forholde sig neutralt og optræde upartisk, skal retsmægler trække sig fra retsmæglingen. Det samme er tilfældet, hvis en af parterne mener, at retsmægler ikke er neutral eller upartisk. Retsmægler kan være parterne behjælpelig med at få udpeget en anden retsmægler, hvis de måtte ønske det.

Det er frivilligt at deltage i retsmæglingen. Enhver af parterne kan på et hvilket som helst tidspunkt afbryde retsmæglingen. Retsmægler skal informere parterne om retsmægling, herunder om frivillighed og selvbestemmelse.

Retsmægler har tavshedspligt i forhold til alle oplysninger, der fremkommer under retsmæglingen, jf. retsplejelovens § 277.

Retsmægler har som udgangspunkt ikke pligt til at afgive forklaring under en eventuel efterfølgende retssag, jf. retsplejelovens § 170.

Såfremt retsmægler holder møder med parterne hver for sig, skal retsmægler aftale med parterne, om det, der er passeret i de separate møder, er fortroligt i forhold til den anden part.

Herudover gælder for parterne og andre personer, der deltager i retsmægling, reglerne i retsplejelovens § 277 om tavshedspligt og fortrolighed.

Retssagens parter deltager personligt i retsmæglingsprocessen, og er Retsmæglingens primære aktører. Det gælder også, når der deltager advokater, andre rådgivere eller bisiddere i retsmæglingen.

Hvis parterne ikke er identiske med konfliktens parter, kan parterne inddrage den eller de personer, der har direkte kendskab til konflikten, i retsmæglingen.

Retsmægler kan - på et hvilket som helst tidspunkt - efter forudgående høring af parterne afslutte retsmæglingen og skal afslutte retsmæglingen, hvis

a) en af parterne ønsker det, jf. punkt 4

b) retsmægler skønner, at en af parterne er ude af stand til at deltage meningsfuldt eller ude af stand til at varetage egne interesser

c) der er magtubalance mellem parterne, som påvirker retsmæglingen negativt, og som ikke kan afhjælpes

d) retsmægler bliver bekendt med information, som vil gøre det uetisk at fortsætte retsmæglingen

e) parterne vil indgå en aftale, som vil indebære strafbart forhold, eller i øvrigt stride mod ufravigelig lovgivning

f) det viser sig, at konflikten er uegnet til retsmægling

g) det skønnes, at retsmægling ikke længere er formålstjenlig

h) retsmægler skønner, at det af andre vægtige grunde er uhensigtsmæssigt at fortsætte retsmæglingen.

Retsmægler kan bistå med nedskrivningen af den eventuelle løsning af konflikten, som parterne måtte være blevet enige om.

Disse retningslinjer tages løbende op til revision, næste gang inden udgangen af 2018.