Offentlige og private råd og nævn

Hverv som medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn må kun varetages af en dommer fra de overordnede retter (Højesteret, landsretterne samt, for så vidt angår Sø- og Handelsretten, præsidenten og vicepræsidenterne), hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet, og hvervet skal varetages af en sådan dommer, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af forarbejderne, at kredsen af råd og nævn skal afgrænses bredt. De private råd og nævn omfatter alle de klage- og ankenævn, der er oprettet af private organisationer m.v., og som behandler privatretlige tvister, herunder i første række klage- og ankenævn, der er godkendt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender. Lovforberedende udvalg og fagretlige nævn er - uanset deres benævnelse - ikke omfattet.

Ifølge forarbejderne er det hensigten, at Bibeskæftigelsesnævnet efter en overgangsperiode som altovervejende hovedregel kun vil få til opgave at meddele tilladelse for så vidt angår private råd og nævn, da lovgiver antageligt med tiden vil afklare spørgsmålet om deltagelse af dommere fra de overordnede retter i offentlige råd og nævn.

Bibeskæftigelsesnævnet skal i sine afgørelser bl.a. tage hensyn til, om det pågældende råds eller nævns afgørelser omfatter principielle spørgsmål eller på anden måde involverer betydelige interesser.

Nævnet vil som udgangspunkt skulle vurdere en ansøgning om deltagelse af dommere fra de overordnede retter i råd eller nævn generelt. Nævnets godkendelse kan dog tidsbegrænses eller begrænses til at gælde for en bestemt navngiven dommer. Dette vil f.eks. kunne tænkes, hvor der ikke generelt bør gives tilladelse til, at en dommer fra en af de overordnede retter udpeges som medlem, men hvor hensynet til særlig sagkundskab, kontinuiteten, nævnets arbejde eller lignende, f.eks. i genudpegningstilfælde, taler herfor.

Udpegning af medlemmer

Udpegning af en dommer skal i følgende tilfælde foretages af vedkommende retspræsident, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3:

• Som medlem af et offentligt eller et privat råd eller nævn
• Som medlem af en voldgiftsret
• Til anden tvistløsning uden for domstolene

Hvis det ved lov er bestemt, at medlemmet skal være en dommer fra Højesteret, Landsretten eller Sø- og Handelsretten, rettes henvendelse fra hvervgiver til præsidenten for den pågældende ret, der herefter udpeger en dommer.

Anmodning om udpegning af en dommer skal ske til Domstolsstyrelsen, hvis det er bestemt ved lov, at der skal udpeges en landsdommer eller en byretsdommer. Tilsvarende gælder, hvis det ikke er bestemt ved lov, at en dommer fra en bestemt instans skal udpeges, herunder hvis der ikke er krav om dommermedvirken. Domstolsstyrelsen er herefter formidlende led til de relevante retspræsidenter, hvorefter en af retspræsidenterne udpeger en dommer. Der skal ske en passende fordeling af hvervene mellem de enkelte retter bl.a. ved inddragelse af Dommerforeningen.

Anmoder hvervgiver på ulovbestemt grundlag om at få udpeget en dommer fra en overordnet ret (Højesteret, landsretterne samt, for så vidt angår Sø- og Handelsretten, præsidenten og vicepræsidenterne) til et offentligt råd eller nævn eller til et privat klage- eller ankenævn, skal Domstolsstyrelsen indledningsvis forelægge Bibeskæftigelsesnævnet anmodningen, hvis der ikke foreligger en tidligere godkendelse fra nævnet.

Hvis der er tale om fast indtægtsgivende bibeskæftigelse, som det fx vil være tilfældet ved offentlige og private råd og nævn, skal den udpegede dommer søge Bibeskæftigelsesnævnet om tilladelse, jf. retsplejelovens § 47, stk. 1, medmindre det ved lov er bestemt, at hvervet skal varetages af en dommer. Se nærmere Tilladelse til bibeskæftigelse.