Videomøder
Der er i visse sager mulighed for, at man kan deltage i retsmødet via videokonference fra en anden ret i nærheden af sin bopæl. Man skal kontakte Retten på Bornholm for at høre, om det er en mulighed i den aktuelle sag.
Hvis man får tilladelse til at deltage via video, skal man være opmærksom på at eventuelle dokumenter, som der ønskes forevist eller fremlagt under sagen, skal fremsendes til retten (og anklagemyndigheden i straffesager) i god tid inden retsmødet.
Sidst opdateret: 19. februar 2020