Proces

Domstolsstyrelsen slår stillingerne op. Alt efter hvilken stilling, der er tale om, bliver stillingen slået op på en eller flere af følgende medier: domstol.dk, Danmarks Domstoles intra, DJØFbladet (henvisningsannonce), Jobnet, AdvoJob og DJØF Jobunivers. Konstitutionsstillinger bliver også annonceret i Advokaten. Annoncering sker så vidt muligt i god tid, og ansøgningsfristen er i alle tilfælde mindst 14 dage.

Ansøgning med bilag sendes via et elektronisk rekrutteringssystem. Er det ikke muligt, kan ansøgningen med bilag dog sendes med post eller afleveres til rådets sekretariat. Ansøgningen skal i alle tilfælde være modtaget inden ansøgningsfristens udløb.

Som bilag til ansøgningen skal følgende vedlægges: eksamensbevis for både bachelor- og kandidatgrad med karakterblad samt curriculum vitae. Desuden bør eventuel landsretsudtalelse, andre relevante udtalelser og et foto af ansøgeren vedlægges. Rådet finder det væsentligt, at der vedlægges udtalelser fra tidligere og eventuelt nuværende arbejdsgivere, jf. princippet i tjenestemandslovens § 8, stk. 1, således, at der tilvejebringes det bedst mulige grundlag for rådets vurdering af ansøgningerne. Rådet er opmærksom på, at det kan være vanskeligt for ansatte i uopsagte stillinger at få en udtalelse.

Det er desuden vigtigt, at ansøger returnerer samtykkeerklæring om sikkerhedstjek. Ansøgeren får tilsendt samtykkeerklæringen, når pågældende har indsendt ansøgningen. Når samtykkeerklæringen i udfyldt stand er returneret til styrelsen, anmoder styrelsen Politiets Efterretningstjeneste om at foretage et sikkerhedstjek. For nuværende og tidligere advokater og advokatfuldmægtige indhenter styrelsen desuden oplysninger fra Advokatsamfundet om eventuelle sanktioner i anledning af disciplinærsager. Hvis der kommer bemærkninger fra PET eller Advokatsamfundet, orienterer rådets sekretariat som udgangspunkt ansøgeren om de indkomne oplysninger. Herefter bliver oplysningerne sendt til den eller de retspræsidenter, der skal udtale sig i ansøgningssagen, således at oplysningerne kan indgå i den samlede vurdering.

Domstolsstyrelsen udarbejder en ansøgerliste for hver stilling. Den Danske Dommerforening og Dommerfuldmægtigforeningen modtager kopi af ansøgerlisten til faste dommerstillinger, jf. tjenestemandslovens § 5, stk. 3-5. Styrelsen sender også ansøgerlisten til rådets medlemmer, der har adgang til ansøgningerne i rekrutteringssystemet. Derudover indhenter styrelsen oplysninger fra Advokatsamfundet om eventuelle sanktioner i anledning af disciplinærsager vedrørende de ansøgere, der er eller har været advokater.

Ansøgere til faste dommerstillinger har ret til efter anmodning at få udleveret en liste over ansøgerne, jf. tjenestemandslovens § 5, stk. 3-5. Ansøgere til disse stillinger kan anmode om, at oplysningerne skal holdes fortrolige.

Efter ansøgningsfristens udløb anmoder styrelsen præsidenten for den ret, hvor stillingen er ledig, om en udtalelse. Af udtalelsen fremgår, hvem præsidenten indstiller til stillingen med en begrundelse herfor. Udtalelsen fra byretspræsidenten indeholder desuden bl.a. en beskrivelse af dommerkollegiets sammensætning ved retten. For både byretspræsidenterne og landsretspræsidenterne kan der derudover i visse tilfælde være anledning til i udtalelsen til rådet at inddrage, hvem præsidenten ud fra en lidt bredere vurdering anser for at være den bedst kvalificerede til netop den stilling, der er ledig, og i udtalelsen at fremkomme med en begrundelse herfor. Ved en stilling i en byret sender byretspræsidenten udtalelsen til præsidenten for den landsret, i hvis kreds stillingen er ledig.

Landsretspræsidenten afgiver herefter en udtalelse om ansøgerne til rådets sekretariat, der videresender præsidentens udtalelse til rådets medlemmer. Landsretspræsidenten sender også udtalelsen til præsidenten for den ret, hvor stillingen er ledig.

Sekretariatet orienterer som udgangspunkt enhver ansøger om, hvad der står om den enkelte i den indhentede udtalelse fra byretspræsidenten og landsretspræsidenten, herunder vil det fremgå, hvilken betydning eventuelle oplysninger fra PET eller Advokatsamfundet har haft, og om den pågældende er indstillet. Ansøgerne får herved mulighed for at komme med bemærkninger til udtalelserne. Der bliver foretaget en partshøring, hvis udtalelsen indeholder ugunstige faktiske oplysninger om den enkelte ansøger, jf. forvaltningslovens § 19. Hvis en ansøger ikke modtager en orientering fra rådets sekretariat, vil det som hovedregel være udtryk for, at pågældende ikke er indstillet.

Formanden tilrettelægger rådets arbejde. Sekretariatet forbereder ansøgningssagerne til rådsbehandling, herunder tilvejebringer de nødvendige oplysninger om den enkelte ansøger. Rådets medlemmer kan gennem sekretariatet anmode om supplerende oplysninger.

I rådets behandling indgår det materiale, som den enkelte ansøger har vedlagt ansøgningen, de udtalelser som rådet får fra byret og landsret samt den enkelte ansøgers eventuelle bemærkninger hertil.

Ved rådets vurdering af den enkelte ansøgers juridiske og personlige kvalifikationer til en stilling som udnævnt dommer indgår den landsretsudtalelse, der er afgivet i forbindelse med landsretskonstitutionen (uddannelseskonstitutionen), som et centralt element, der tillægges betydelig vægt. Også udtalelser fra de steder, hvor den pågældende i øvrigt har været ansat, indgår i vurderingen. Udtalelsen fra den ret, hvor stillingen er ledig, og fra præsidenten for den landsret, som retten hører under, tillægges desuden betydelig vægt ved vurderingen af, hvilken ansøger der anses for bedst kvalificeret til den ledige stilling.

Modtager rådet mundtlige oplysninger om faktiske omstændigheder af betydning for beslutning i en ansøgningssag, eller er rådet på anden måde bekendt med sådanne oplysninger, skal der gøres notat om indholdet af disse oplysninger. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Kan en ansøger ikke antages at være bekendt med, at rådet er i besiddelse af bestemte oplysninger af faktisk karakter, som er til ugunst for ansøgeren, vil rådet i almindelighed ikke træffe beslutning, før rådet har gjort ansøgeren bekendt med oplysningerne og givet ansøgeren mulighed for at komme med bemærkninger.

En ansøger kan forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v. i en ansøgningssag, der vedrører den pågældendes egne forhold. Rådet udsætter som udgangspunkt sin beslutning i ansøgningssagen, indtil ansøgeren er gjort bekendt med dokumenterne.

Rådet træffer altovervejende sine beslutninger i ansøgningssager i møder. Møderne er ikke offentlige, og de holdes som udgangspunkt en gang om måneden. Rådet kan indkalde ansøgere til samtale. Det sker jævnligt ved behandling af sager om faste dommerstillinger, hvorimod det hører til undtagelsen, at rådet holder samtaler med ansøgere til midlertidige stillinger. Samtalen indgår i rådets samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer til stillingen. Rådets sekretariat udarbejder under samtalen notat om samtalens indhold. For de ansøgere, der har været til samtale og ikke bliver indstillet, vil rådets sekretariat sende notatet til ansøgeren, som får mulighed for at komme med bemærkninger.

Har en ansøger været indkaldt til samtale i forbindelse med en tidligere stillingsbesættelse, vil rådet normalt ikke indkalde den pågældende til en ny samtale, hvis den tidligere ansættelsessamtale sammenholdt med de i øvrigt foreliggende oplysninger, giver rådet et tilstrækkeligt grundlag for at afgive sin indstilling. Eventuelt notat fra en tidligere samtale vil indgå i rådets vurderingsgrundlag.

Rådet har mulighed for at gøre brug af konsulentbistand for eksempel til at udarbejde test. Rådet har hidtil kun benyttet sig heraf ved besættelse af præsidentstillinger.

Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst fire medlemmer, herunder formanden, er til stede. Rådets beslutninger træffes ved almindeligt flertal, dog således at formandens stemme er afgørende ved stemmelighed.

Rådet kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling. Indstillingen skal være begrundet. Rådet skal i indstillingen oplyse, hvis der har været uenighed om indstillingen, og de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå.

Indstillingen sendes til justitsministeren den første hverdag efter rådets møde. Den ansøger, der blev indstillet, samt eventuelt andre ansøgere, der var til samtale, bliver orienteret telefonisk af rådets sekretariat mellem kl. 13.00-13.30. Navnet på den indstillede ansøger offentliggøres ved pressemeddelelse kl. 14.00 på rådets hjemmeside www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet.

Domstolsstyrelsen eller den konkrete ret kontakter i løbet af få dage den indstillede for at aftale tiltrædelsestidspunkt og øvrige praktiske forhold.

Der er ofte mange kvalificerede ansøgere til dommerstillinger ved Danmarks Domstole. Rådet opfordrer derfor interesserede ansøgere til at søge på ny.

Stillinger som byretspræsident

Når en byretspræsidentstilling bliver ledig, anmoder Domstolsstyrelsen den afgående præsident om at udarbejde en beskrivelse af retten, som bl.a. kan indeholde en beskrivelse af geografi, rettens medarbejdere, rettens organisering, medarbejdertrivsel og eventuelle aktuelle udfordringer. Rådets sekretariat videre-sender beskrivelsen til rådets medlemmer således, at den kan indgå i rådets vurdering. Beskrivelsen sendes som udgangspunkt også til ansøgerne til præsidentstillingen til orientering.

Domstolsstyrelsen anmoder desuden rettens dommergruppe om at vælge en talsperson for gruppen. Efter ansøgningsfristens udløb anmoder styrelsen dommergruppen om en udtalelse om ansøgerne til stillingen. Dommergruppen vælger ofte at indkalde relevante ansøgere til samtale.

Dommergruppen sender udtalelsen til rådets sekretariat og præsidenten for den landsret, i hvis kreds stillingen er ledig. Landsretspræsidenten afgiver herefter en udtalelse om ansøgerne til rådets sekretariat, der sender begge udtalelser til rådets medlemmer.

Rådets sekretariat orienterer ansøgerne om, hvad der står om den enkelte i udtalelserne fra dommergruppen og fra landsretspræsidenten, herunder om den pågældende er indstillet.

Dommerudnævnelsesrådet kan vælge at gøre brug af test ved besættelsen af præsidentstillinger. Formålet er navnlig at afdække de udvalgte ansøgeres lederegenskaber. Et konsulentfirma med ekspertise inden for ledelse gennemfører testforløbet. Det fremgår af stillingsopslaget, at der eventuelt vil blive anvendt test. Endelig stillingtagen til, om der skal anvendes test ved stillingsbesættelsen og hvilke ansøgere, der ønskes testet, sker typisk på et rådsmøde. Rådet tager stilling hertil på baggrund af udtalelserne fra landsretspræsidenten og dommergruppen, samt samtaler med udvalgte ansøgere.

Hvis rådet beslutter at gennemføre et testforløb for udvalgte ansøgere, iværksættes det inden det følgende rådsmøde. Rådet kan således – på grundlag af en rapport om resultaterne af det gennemførte testforløb, en samtale med den konsulent, der udfører testen og yderligere samtaler med de testede ansøgere – afgive indstilling på dette møde. De testede ansøgere bliver under den yderligere samtale orienteret om, hvad rådet fik oplyst under mødet med konsulenten.

Stillinger som landsretspræsident

Ved besættelse af en stilling som landsretspræsident følges stort set samme fremgangsmåde som ved besættelse af byretspræsidentstillinger, idet Domstolsstyrelsen dog alene anmoder om en udtalelse fra plenarforsamlingen i den landsret, hvor stillingen er ledig. Efter ansøgningsfristens udløb sender plenarforsamlingen udtalelsen om ansøgerne til rådets sekretariat, der sender udtalelsen til rådets medlemmer. Rådets sekretariat orienterer den enkelte ansøger om indholdet i plenarforsamlingens udtalelse om pågældende.