Gå til sidens indhold

Retten i Glostrup

Retten i Glostrup

Her kan du se den aktuelle ekspeditions- og berammelsestid for forskellige typer sager i Retten i Glostrup.

Berammelsestid er den tid, der forventes at gå fra retten modtager sagen til første retsmøde, eller fra sagen er klar til berammelse, og indtil der kan afholdes retsmøde.

Information om rettens berammelsestider:

Retten i Glostrup har desværre meget lange berammelsestider på både civile sager og straffesager.

Årsagen til de lange berammelsestider er et sammenfald af flere omstændigheder, bl.a. et meget stort sagspres og manglende ressourcer.

Dertil kommer, at en lang række sager måtte aflyses i nedlukningsperioden i foråret, og siden må sager aflyses, fordi en af de involverede personer bliver syg af eller har symptomer på covid-19. Disse sager skal derfor berammes igen og belaster således berammelsestiden.

Retten har besluttet at sende indkaldelse ud, så snart datoen for retsmødet er fastsat, selv om der er lang tid til. Det betyder, at både i straffesager og civile sager vil borgere opleve at modtage indkaldelser til retsmøder, der ligger halvandet år ude i tiden.

Retten har afsat tid til hastebehandling af visse sagstyper, der skal særligt prioriteres.

Det gælder for eksempel familieretlige sager.

Blandt straffesagerne gælder det specielt sager, hvor den tiltalte er varetægtsfængslet, eller hvor en ung under 18 år efter dommen skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Derudover skal sager om alvorlig vold, voldtægt, besiddelse af våben og sager om svindel med Covid-19 midler prioriteres.

 

Berammelsestider i Retten i Glostrup

Straffesager

Berammelsestiden i straffesager er 2-70 uger. Se generel information om rettens berammelsestider. 

Civile sager

Se generel information om rettens berammelsestider.

Familie- og skiftesager

Familiesager

Hovedforhandling af forældreansvarssager, ca. 2 måneder.

Retsmøder i tvangsfuldbyrdelsessager indenfor 2-3 uger.

Tid til behandling af ægtefælleskiftesager inden for 2 uger.

Dødsboskifte

Skifteretten sender brev til boets kontaktperson senest 2 dage efter, at skifteretten har modtaget oplysning om dødsfaldet fra kirkekontoret.

Senest 3 uger efter modtagelse af blanketter fra kontaktpersonen, sender skifteretten en skifteretsattest til boets kontaktperson.

Senest 1-2 uger efter, at skifteretten har modtaget godkendelse af boopgørelsen fra SKAT, sender skifteretten opkrævning af boafgift til boets kontaktperson.

Fogedsager

Udlægssager (inddrivelse af gæld)

Der går cirka 8 uger, fra vi modtager sagen, til du kan forvente at modtage en berammelsesdato.

Herefter er berammelsestiden for udlægssager: 24 uger.

Berammelsestider for andre sager i fogedretten
  • Udsættelse af lejemål - udkørende: Berammelsestid 8-10 uger
  • Tvangsauktioner: Berammelsestid 12 uger
  • Betalingspåkrav: Sagsbehandlingstid 8 uger

Sidst opdateret: 13. oktober 2023