Gå til sidens indhold

Retten i Hillerød

16 aug 2024

Retten i Hillerød

34 årig mand idømt forvaring

Dom afsagt: 16. august 2024

En 34 årig mand er idømt forvaring for seksuelle overgreb begået mod hans mindreårige døtre.

Sagsnummer: SS 740/2024

Sagen kort fortalt

Manden, der har fravalgt en nævningesag, er af en domsmandsret den 16. august 2024 fundet skyldig i 96 forhold begået over en periode på knap 1 år i 2022. Der var tale om bl.a. 2 voldtægter og 1 forsøg herpå, 18 voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje og 4 forsøg herpå, og adskillige forhold af blufærdighedskrænkelse. Forholdene var, bortset fra et forhold, begået over for hans døtre, da den ene var mellem 7 dage og 4 måned gammel og dem anden mellem 2 og 3 år. Ved nogle af forholdene gav han børnene beroligende medicin inden overgrebet. Manden blev også dømt for at have optaget fotos og videoer af overgrebene. Manden havde i vidt omfang delt materialet med andre personer i en gruppe på internettet, ligesom han selv var i besiddelse af børnepornografisk materiale vedrørende andre børn.

Dommens resultat

Retten fandt på baggrund af sagens omfang og alvorlige karakter og efter oplysningerne om mandens personlige forhold, at han på grund af risikoen for at lave ny lignende kriminalitet, frembød en sådan fare for andre, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel var påkrævet. Manden var blevet mentalundersøgt.

Manden blev endvidere frakendt retten til at udøve lægegerning, retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18 år erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter, og meddelt forbud mod at lade børn under 18 år tage ophold i hans bolig eller modtage besøg af dem.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Hillerød den 16. august 2024.