Spørgsmål og svar om dødsboer
Her kan du finde svar på oftest stillede spørgsmål om dødsboer.
Hvordan får skifteretten besked om dødsfald?
Skifteretten får automatisk tilsendt besked om dødsfaldet fra kirkekontoret.
Hører arvingerne automatisk fra skifteretten?
Skifteretten skriver til den, der står som kontaktperson på dødsanmeldelsen. Henvendelsen sker typisk pr. mail til kontaktpersonens e-boks.
Mailen sendes umiddelbart efter modtagelse af dødsanmeldelsen.
I mailen beder vi boets kontaktperson om at kontakte skifteretten pr. telefon eller booke tid til et telefonmøde med henblik på at aftale, hvordan boet skal behandles.
Det er vigtigt, at boets kontaktperson kender afdødes familieforhold og formueforhold.
Skifteretten har typisk først alle oplysninger 2-3 uger efter dødsfaldet.
Arvinger kan også vælge at kontakte en advokat til at ordne boet. Advokatens honorar betales af boets penge. Det er vigtigt at boets kontaktperson giver skifteretten besked om, hvilken advokat, der er valgt til at ordne boet.
Kontaktpersonen har ansvaret for at orientere de øvrige arvinger.
Hvem hæfter for begravelsen?
Hvis du bestiller en begravelse, er det som udgangspunkt dig, der skal betale for den.
Bedemanden kan kun sende regningen for begravelsen til den, som har bestilt den.
Hvis der kun er meget lidt af værdi i boet vil den, der har stået for begravelsen, ofte kunne få hvad der er tilbage som et boudlæg.
Ingen har pligt til at bestille en begravelse. Heller ikke ægtefæller.
Hvis ingen vil stå for begravelsen, f.eks. fordi de pårørende ikke har penge til det, skal kommunen gøre det. Det står i begravelseslovens § 5.
Har arvingerne pligt til at give boets kontaktperson en skiftefuldmagt?
Man kan give boets kontaktperson, eller en anden, skiftefuldmagt til repræsentere sig i en skiftesag.
Ingen kan forlange, at der gives skiftefuldmagt.
Behøver arvingerne at fremskaffe oplysninger? Har skifteretten ikke alle oplysninger?
Skifteretten har ikke alle oplysninger.
Skifteretten tjekker Centralregistret for Testamenter. Her kan man se, om der her i landet er oprettet notartestamente. Skifteretten kan ikke se indholdet af testamentet medmindre de er af nyere dato.
Skifteretten kan via CPR-registret få oplysninger om nogle arvinger, men ikke alle. Gamle oplysninger er f.eks. ikke medtaget, og der kan være fejl i registret.
Skifteretten tjekker rutinemæssigt oplysningerne i CPR, men det er arvingerne, der skal komme med oplysningerne.
Nogle pengeinstitutter fx Danske Bank og Nordea sender formueoplysninger pr. dødsdagen for afdøde, men ikke altid for en eventuel efterlevende ægtefælle. Oplysninger om ægtefællens økonomi er nødvendige.
Skifteretten får de seneste skatteoplysninger, men de kan være forældede.
Konti i banken bliver automatisk lukket. Det er banken, der sørger for lukning og ikke skifteretten. Banken får automatisk besked via cpr-registeret.
Hvad må arvingerne, inden boet er behandlet i skifteretten?
Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, skal arvingerne sørge for, at afdødes værdier bliver opbevaret sikkert.
Man må ikke begynde at dele eller sælge afdødes ting, før der er taget stilling til boets behandling.
Hvornår må arvingerne rydde afdødes lejlighed?
Skifteretten må ikke give tilladelse til at rydde afdødes lejlighed, inden der er taget stilling til, hvordan boet skal behandles.
Man kan prøve at kontakte udlejer for at høre om han vil modtage en opsigelse inden, der er udstedt skifteretsattest.
Hvornår må arvingerne rydde plejeboligen Plejehjemmet/kommunen vil gerne have det tømt.
Hvis plejeboligen skal tømmes, inden der er taget stilling til boets behandling, kan du sammen med plejehjemmet udfylde en rydningserklæring, der sendes til skifteretten.
Afdødes ting skal fortsat opbevares sikkert, indtil der er taget stilling til boets behandling.
Hvad skal man bruge en skifteretsattest til?
Skifteretsattesten giver ret til at råde over boet. Med skifteretsattesten kan man fx hæve penge på afdødes konti og sælge afdødes værdier.
Sidst opdateret: 14. maj 2020