Hvis du skal i fogedretten
Her finder du informationer om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du er indkaldt til et møde i fogedretten.
Hvis du skal møde i fogedretten har du modtaget en indkaldelse i din e-boks. Her står alle praktiske informationer som mødetidspunkt, retslokale m.m.
Det er vigtigt, at du ankommer til retten i god tid, selv om der kan opstå ventetid.
Der er ikke fast adgangs- og sikkerhedskontrol ved Retten i Horsens, men retten kan indføre det midlertidigt i særlige tilfælde, hvis man skønner, det er nødvendigt.
Retten bruger videoovervågning i retsbygningen og på udendørsarealerne.
Retten i Horsens består af en enkelt retsbygning.
Hvis du skal møde personligt i retten, skal du henvende dig i receptionen. Receptionen ligger til højre, når du er kommet indenfor.
Hvis du er i tvivl om noget, skal du kontakte fogedretten direkte.
Mere info om sager i fogedretten
Alle øvrige oplysninger om, hvordan sager i fogedretten foregår og hvilke rettigheder og forpligtigelser man har, når man er indkaldt til møde i fogedretten, kan du læse om på fællessitet for Danmarks Domstole.
Sidst opdateret: 11. marts 2020