Besøg Retten i Kolding
De fleste retssager er offentlige. Skoleklasser og større grupper skal kontakte retten i forvejen, hvis de gerne vil overvære en retssag.
Alle har som udgangspunkt adgang til at overvære retsmøderne, når der er retssager i Retten i Kolding. Faderskabssager samt sager om ægteskab og forældremyndighed holdes dog altid for lukkede døre, hvor der ikke er offentlig adgang. Endvidere kan retten i de konkrete sager bestemme, at dørene skal lukkes.
Pladsen i nogle retssale er begrænset. Hvis en skoleklasse eller en større gruppe ønsker at overvære en retssag, skal det af praktiske grunde på forhånd aftales med retten. Retten kan samtidig give oplysninger om, hvilke sager der kan have særlig interesse. Det kan ske, at retsmøder bliver aflyst med kort varsel. Det kan derfor være en god ide at give retten kontaktoplysninger, så retten kan give besked i tilfælde af en aflysning.
Skole- og gymnasieelever
Kontakt Administrationen på mail: adm.kol@domstol.dk
hvis jeres klasse ønsker at overvære en retssag. I bedes oplyse, hvor mange personer I er, og hvilken type sag, I ønsker at overvære.
I får mest ud af et besøg i retten, hvis I på forhånd ved lidt om, hvordan en retssag foregår.
Danmarks Domstole har lavet læringsunivers, der giver indsigt i, hvordan domstolene fungerer. Læringsuiverset hedder Kend din ret og er gratis. Materialet er opdelt i to versioner. En der henvender sig til folkeskolernes 8.-9. klasser, og en der henvender sig til gymnasieklasser.
Undervisningsforløb for gymnasieklasser
Undervisningsmateriale til folkeskolen, gymnasier samt erhvervsskoler
Danmarks Domstole har udviklet det digitale læringsunivers ’Kend din ret’, der giver indsigt i, hvordan domstolene fungerer. Læringsuniverset består af færdige undervisningsforløb. Alt tilgængeligt materiale er gratis og kan frit benyttes til undervisning. Materialet er opdelt i fire versioner, der retter sig mod:
- folkeskolens 8. – 9. klasse
- gymnasieklasser
- erhvervsskolernes EUD-klasser
- erhvervsskolernes EUX-klasser
Kenddinret.dk indeholder også en lærervejledning med inspiration til et spændende og lærerigt undervisningsforløb. Materialet kan bruges i samfundsfag samt i historieundervisningen.
________________________________________________________________________
Hvis I vil høre om muligheden for et undervisningsforløb med Retten i Kolding, skal I kontakte Administrationen på telefon 99686800 eller mail: adm.kol@domstol.dk
Praktisk om besøg i retten
I Retten i Kolding kommer mennesker med mange forskellige ærinder. Her skal være trygt at komme og rolige forhold, så det er nødvendigt, at alle overholder ordensreglementet for ophold i og omkring retsbygningen.
Det betyder blandt andet, at telefoner altid skal være på lydløs, og i retssalene skal de være helt slukkede.
Erhvervspraktik i retten
Erhvervspraktik for folkeskolelever ligger fast i uge 41, og der er et begrænset antal pladser.
Kontakt Administrationen for at høre, om du kan komme i praktik.
mail: adm.kol@domstol.dk
Sidst opdateret: 11. oktober 2023