Hvis du skal i fogedretten
Her finder du informationer om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du er indkaldt til et møde i fogedretten.
Hvis du skal møde i fogedretten har du modtaget en indkaldelse i digital post. Her står alle praktiske informationer som mødetidspunkt, retslokale m.m.
Det er vigtigt, at du ankommer til retten i god tid, selv om der kan opstå ventetid. Der er fast adgang- og sikkerhedskontrol ved Retten i Kolding. Retten bruger videoovervågning i retsbygningen og på udendørsarealerne.
Har du spørgsmål til en indkaldelse eller øvrigt om fogedrettens sager, skal du kontakte fogedretten direkte.
Mere info om sager i fogedretten
Alle øvrige oplysninger om, hvordan sager i fogedretten foregår og hvilke rettigheder og forpligtigelser man har, når man er indkaldt til møde i fogedretten, kan du læse om på fællessitet for Danmarks Domstole.
Sidst opdateret: 10. juni 2024