Gå til sidens indhold

Retten i Lyngby

Retten i Lyngby

Her kan du se den aktuelle ekspeditions- og berammelsestid for forskellige typer sager i Retten i Lyngby.

Berammelsestid er den tid, det forventes at vare, fra retten modtager sagen til første retsmøde, eller fra sagen er klar til berammelse, og indtil der kan afholdes retsmøde.
Her ser du den forventede berammelsestid i forskellige typer af sager ved Retten i Lyngby.

Berammelsestider ved Retten i Lyngby

Civile sager

  • Første (telefon)møde: Berammelsestid 8-10 uger efter svarskrift er modtaget
  • Retten kan tilbyde tid til retsmægling om 8-10 uger
  • Retten kan tilbyde tid til hovedforhandling:
    • ½ dags varighed: Om 25 uger
    • 1 dags varighed:  Om 52 uger

Dødsboer

  • Skifteretten sender brev til boets kontaktperson ca. 1 uge efter at have modtaget oplysning om dødsfaldet fra kirkekontoret
  • Senest 2 uger efter modtagelse af blanketter fra kontaktpersonen, sender skifteretten en skifteretsattest til boets kontaktperson
  • Senest 2 uger efter at skifteretten har modtaget godkendelse af boopgørelsen fra Skattestyrelsen, sender skifteretten opkrævning af boafgift til boets kontaktperson

Familieretlige sager

  • Tvangsfuldbyrdelsessager: 6-7 uger

Fogedsager

Udlægssager (inddrivelse af gæld)

Der går cirka 2 dage, fra vi modtager sagen, til du kan forvente at modtage en berammelsesdato.

Herefter er berammelsestiden for udlægssager: 4-5 uger.

Berammelsestider for andre sager i fogedretten  
  • Udsættelse af lejemål - udkørende: Der går ca. 2 dage fra vi modtager sagen, til du kan forvente at modtage en berammelsesdato. Berammelsestiden er ca. 4-5 uger.
  • Tvangsauktioner: Berammelsestiden er 7 dage til skriftlig vejledning og herefter berammes auktionen 8 uger frem som er et minimumskrav
  • Betalingspåkrav: Sagsbehandlingstiden til der kommer dom på sagen er gennemsnitlig 4-5 uger. Herefter skal den berammes, som almindelig udlægssag.

Straffesager

  • Prioriterede sager indenfor 8 uger
  • Færdselssager indenfor 16 uger
  • Domsmandssager indenfor 20 uger

Ægtefælleskifte

  • Berammelsestid: 2-3 uger

Insolvenssager

Retten i Lyngby behandler ikke insolvenssager, konkurs og gældssanering. De bliver behandlet ved Sø- og Handelsretten. Se Sø- og Handelsrettens hjemmeside for nærmere information om ekspeditionstider for de forskellige slags sager. 

 

Sidst opdateret: 17. maj 2023