Rådgivning og vejledninger

Hvis du vil vide mere om reglerne om fri proces, kan du læse om det på Domstolenes Hjemmeside og på Civilstyrelsens hjemmeside. Her finder du også ansøgningsskema samt betingelserne for at ansøge.

Gældsrådgivningen henvender sig særligt til udsatte borgere, som har behov for finansiel rådgivning. Gældsrådgivningen giver gratis hjælp til personer med lav indkomst og stor gæld.

Forbrugerrådet Tænk gældsrådgivningscentre er placeret i København, Odense, Aalborg, Esbjerg, Kolding, Ringsted og Nykøbing Falster. Du kan også henvende dig til deres landsdækkende telefonrådgivning.

I København ligger gældsrådgivningscentret på følgende adresse og har åbent på følgende tidspunkt:

• Adresse: Stormgade 20, 1 sal, 1555 København V
• Telefon- og åbningstid: Tirsdag og torsdag kl. 16-18 og onsdag kl. 14-16
• Telefonnummer: 25 56 71 00

Den landsdækkende telefonrådgivning har åbent på følgende tidspunkter:

• Tirsdag og torsdag kl. 14-18 og onsdag kl. 12-16.
• Telefon: 25 56 00 33

Du kan læse mere om Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning på deres hjemmeside.  

Når forældre går fra hinanden, kan der opstå uenigheder. For eksempel om hvor børnene skal bo, eller hvor meget de skal se forældrene hver især. Det familieretlige forløb er skabt til at hjælpe familier med at finde en løsning på uenighederne.

Familieretten udgør sammen med Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) det nye familieretlige system. Alle familieretlige forløb om forældreansvar, skilsmisse, børnebidrag mv. starter i Familieretshuset.

Hvis forældrene efter forløbet i Familieretshuset fortsat er uenige, og Familieretshuset ikke kan afgøre deres sag, sender Familieretshuset sagen videre til familieretten, hvor forældrene kan få afgjort deres sag ved en uafhængig domstol.

Familieretten er en afdeling i den lokale byret. Familieretten har fokus på, at det skal være trygt for børnene, hvis de skal møde i retten, og forløbene i familieretten er gjort fleksible, så dommerne i endnu højere grad kan tilpasse det til den enkelte families situation.

Sagerne er ofte meget forskellige, både hvad angår konfliktniveau og konfliktens indhold. Det er derfor vigtigt, at behandlingen af sagerne tilpasses den konkrete sag.

Du kan kontakte familieretten på 99 68 48 00 eller på familie.lyn@domstol.dk.

Læs mere om familieretten her.

Der er flere forskellige måder at behandle sagerne på. Alle måderne giver mulighed for at inddrage en børnesagkyndig. Du kan bl.a. læse mere om behandlingen af sagerne her.

Du kan læse mere om børnesamtaler her.

Fogedretten orienterer rekvirenten dagen inden mødet, hvis sagen ikke er forkyndt.

Hvis rekvirenten ikke hører nærmere skal der gives møde.

Anmeldelse af dødsfaldet

En dødsboskiftesag oprettes i skifteretten, når skifteretten modtager dødsanmeldelsen.

Dødsanmeldelsen udfyldes hos bedemanden eller præsten, der sørger for, dødsanmeldelsen sendes til skifteretten.

Der går derfor ca. 1 uge fra dødsfaldet før skifteretten modtager dødsanmeldelsen og hermed kan oprette en  dødsboskiftesag.

Når skiftesagen er oprettet, skal der tages stilling til, på hvilken måde boet skal behandles (udleveres). Se under behandlingsformer længere nede på siden.

Begravelsen

Hvis du bestiller en begravelse, er det som udgangspunkt dig, der skal betale for den. Bedemanden kan kun sende regningen til den, som har bestilt begravelsen.

Bedemanden vejleder de pårørende om, hvem der hæfter.

Ingen har pligt til at bestille en begravelse. Heller ikke ægtefæller.

Hvis ingen vil stå for begravelsen, skal kommunen gøre det. Det står i begravelseslovens § 5.

Inden boet udleveres – Hvad må arvingerne?

Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, gælder følgende:

• Enhver, der er i besiddelse af afdødes aktiver, har pligt til at opbevare disse på betryggende måde, jf. dødsboskifteloven § 8.
• Arvingerne må ikke dele afdødes penge, indbo eller andet.
• Arvingerne må ikke gå ind i afdødes bolig, medmindre arvingerne bor på samme adresse, eller skifteretten undtagelsesvist har givet tilladelse hertil. Hvis skifteretten skal give tilladelse hertil, kræves det som minimum, at arvingerne er enige herom. Hvis afdøde boede på et plejehjem, kan plejehjemmet kontaktes for en særskilt aftale om, at boligen kan tømmes og indboet stilles i et aflåst rum.
• Regninger skal ikke betales. Hvis afdøde hæftede for gælden alene, har kreditorerne ikke ret til at få deres penge, før boet er udleveret, og der er foretaget en prøvelse af de anmeldte krav. Se under proklama.  
• Hvis der fjernes genstande fra boet uden skifterettens samtykke, kan forholdet politianmeldes.
• Hvis der opstår problemer inden udleveringen af boet, bør arvingerne kontakte skifteretten herom.

Sagsbehandling i skifteretten

Skifteretten skriver til den, der står som kontaktperson på dødsanmeldelsen (den der har bestilt begravelsen). Brevet sendes umiddelbart efter modtagelse af dødsanmeldelsen. I brevet beder vi boets kontaktperson om at rette henvendelse til skifteretten med henblik på afholdelse af telefonmøde.

I telefonmødet vejleder skifteretten om, hvordan boet kan behandles. Når boets kontaktperson ringer er det derfor vigtigt, at vedkommende kender afdødes familie- og formueforhold. Skifteretten har typisk først alle oplysninger 2-3 uger efter dødsfaldet.

Arvinger kan også kontakte en advokat, der kan yde rådgivning og hjælpe arvingerne med boets behandling. Advokatens honorar betales som udgangspunkt af boet. Det er vigtigt, at boets kontaktperson giver skifteretten besked om, hvilken advokat, der er valgt til at behandle boet.

Kontaktpersonen har ansvaret for at orientere de øvrige arvinger.

Skifteretsattest

Når der er taget stilling til, hvordan boet skal behandles, udsteder skifteretten en skifteretsattest som bevis for, at de, der har overtaget boet, har ret til at disponere over afdødes formue.

Den første skifteretsattest er gratis.

Behandlingsformer

Et dødsbo kan behandles på flere forskellige måder. Behandlingsmåden afhænger af hvilke arvinger, der er i boet samt størrelsen af boets formue.

Et dødsbo kan behandles på følgende måder:

- Boudlæg

- Ægtefælleudlæg

- Uskiftet bo

- Privat skifte

- Forenklet privat skifte

- Bobestyrerbo

Proklama

I alle andre boer end boudlæg indrykker Skifteretten et proklama i Statstidende. 
Proklama er en meddelelse om, at alle der har et krav i boet, skal anmelde kravet inden 8 uger.

Kreditorernes anmeldelse skal ske skriftligt, og angive kreditors krav samt evt. renter og omkostninger.

Anmeldes et krav ikke inden fristen, vil kreditors ret til at få kravet dækket i boet bortfalde. Der er imidlertid nogle undtagelser hertil, som fx krav, der er sikret ved pant samt visse krav på skatter og afgifter. 

Den 1. januar 2016 trådte en ny bekendtgørelse om anvendelse af klageblanket ved klage over bobestyrer i kraft.

Den nye bekendtgørelse udstedes med hjemmel i dødsboskiftelovens § 96, stk. 4, hvor Domstolsstyrelsen har fået hjemmel til at fastsætte regler om, at klager over bobestyrer skal udfærdiges på en særlig blanket.

Bekendtgørelsen har været i høring hos både interne og eksterne høringsparter, og Domstolsstyrelsen har som følge heraf tilrettet både blanketten, vejledningen og selve teksten i bekendtgørelsen.

Den nye bekendtgørelse medfører, at klager over bobestyrer vil blive ensartet. Det følge af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at skifteretten vil afvise en klage, som ikke er indleveret på den pågældende blanket.

Domstolsstyrelsen har til brug for klageren udarbejdet en vejledning til blanketterne. Vejledningen beskriver blandt andet, hvilke klager skifteretten kan behandle, og hvilke klagefrister klager skal overholde.

Blanket og vejledning kan ses på domstol.dk.

Den 1. januar 2016 trådte en ny bekendtgørelse om anvendelse af blanketter i forbindelse med syn og skøn i kraft. Den nye bekendtgørelse udstedes med hjemmel i retsplejelovens § 204, stk. 3, hvor Domstolsstyrelsen har fået hjemmel til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af blanketter i forbindelse med syn og skøn.

Bekendtgørelsen har været i høring hos både interne og eksterne høringsparter, og Domstolsstyrelsen har som følge heraf tilrettet både blanketterne og selve teksten i bekendtgørelsen. Den nye bekendtgørelse medfører, at syn- og skønsrapporterne fremadrettet vil blive ensrettet for på denne måde at lette rettens arbejde.

Udgangspunktet bliver fremadrettet, at der skal anvendes blanketter, såfremt der ønskes syn og skøn i en sag. Blanketterne er vedlagt bekendtgørelsen som bilag 1 og 2.

Domstolsstyrelsen har til brug for sagens parter udarbejdet en vejledning til blanketterne. I vejledningen er blandt andet fremsendelsesprocessen optegnet. Ligeledes findes der en forklaring til hvert felt, hvor det er beskrevet, hvem der skal udfylde hvilke felter.

Blanketterne samt den dertilhørende vejledning kan ses på domstol.dk.

Du kan finde vejledende takster og salærer på domstol.dk.

Hvordan forholder jeg mig som vidne? 

Her kan du læse, hvad din rolle som vidne indebærer. 

Læs mere om generelle spørgsmål før mødet i fogedretten her.

Vejledende takster og regler for tolkning og oversættelse for Retten i Lyngby.

For at læse om takster og regler for tolkning, kan du klikke her.

1. Er der mulighed for at besigtige en ejendom inden tvangsauktionen?

Ja. Man skal henvende sig til den advokat, som repræsenterer rekvirenten af auktionen.

2. Hvad skal man have med som sikkerhed for at få lov til at byde på en auktion?

Se som udgangspunkt i salgsopstillingen, herunder navnlig i auktionsvilkårenes pkt.7.

Minimum 25.000 kr. i rede penge, en banknoteret check eller en skriftlig indeståelse fra en advokat. Det anbefales at kontakte rekvirentens advokat for at få et mere præcist svar om det faktiske kapitalbehov.

3. Hvad skal man have med, hvis man på en auktion vil byde på andres vegne?

Ved bud på vegne af andre personer skal man medbringe en skriftlig fuldmagt. Ved bud på vegne af et selskab, skal man medbringe fuldmagt fra den tegningsberettigede og en højst en måned gammel udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

4. Skal man stille fuld sikkerhed straks, hvis man bliver højestbydende på en auktion?

Ja som udgangspunkt. Se nærmere herom i auktionsvilkårenes punkt 7. Ofte vil man dog kunne få en frist på 7 dage til at stille den fulde sikkerhed overfor fogedretten, typisk i form af en bankgaranti, såfremt man straks betaler min. 25.000,- kr. i kontanter. Auktionsafgiften forfalder 8 dage efter man er blevet højestbydende. Auktionsafgiften er ½ % af summen af budsummen tillagt størstebeløbet.

5. Kan man som auktionskøber undgå at stille den fulde sikkerhed ved at aflevere de samtykkeerklæringer (betalingskvitteringer), som man har fået inden fristen?

Nej – med mindre man er i stand til at aflevere samtlige samtykkeerklæringer inden fristudløb.

6. Hvornår kan en stillet sikkerhed frigives?

Når fogedretten har modtaget de originale samtykkeerklæringer fra alle berettigede på auktionen, dvs pant- og udlægshavere, kommunen og oftest også ejendommens brandforsikringsselskab.

7. Hvornår skal ejeren af en ejendom solgt på tvangsauktion flytte ud?

Når der er givet endeligt hammerslag til en køber, skal den tidligere ejer flytte. Hvis ejeren ikke flytter frivilligt efter skriftligt påkrav herom, vil køberen kunne anmode fogedretten om bistand til at udsætte den tidligere ejer.

8. Hvordan får man som auktionskøber skøde på ejendommen?

Man sender et brev til fogedretten med anmodning om udstedelse af auktionsskøde bilagt de originale samtykkeerklæringer, en udskrift af auktionsbogen samt evt. et transportskøde, hvis man efter auktionen har videresolgt ejendommen. Udstedelse af auktionsskøde er gratis, men er betinget af at der er betalt auktionsafgift. Man skal selv sørge for tinglysning af auktionsskødet på www.tinglysning.dk.