Organisation
Der er ca. 50 medarbejdere i Retten i Nykøbing Falster fordelt over 5 afdelinger.
Ud af de godt 60 medarbejdere er der ansat otte dommere, hvoraf den ene er retspræsident, Henning Larsen.
Som en del af rettens ledelse er der ansat en administrationschef, Janne Lund Frederiksen.
Retten har derudover ansat en funktionschef, to retsassessorer, fem dommerfuldmægtige, en større gruppe kontorfunktionærer samt tre vagt- og servicemedarbejdere.
Afdelinger i Retten i Nykøbing F.
Retten har organiseret arbejdet i afdelinger ud fra de typer af sager, som retten behandler:
- Specialafdelingen behandler sager inden for skifteret: Dødsboer, konkursboer, gældssaneringer og tvangsopløsninger.
Specialafdelingen behandler også sager inden for fogedret: Fogedsager, tvangsauktioner og betalingspåkrav - I retsafdelingen behandles civile sager og straffesager
- Familieretsafdelingen tager sig af sager om bl.a. skilsmisse, forældremyndighed og samvær
- Rettens Infocenter herunder administrationen tager sig af reception og telefonbetjening, økonomi, notarsager samt sikkerhed
Sidst opdateret: 12. november 2020