Mød medarbejdere i Domstolsstyrelsen

Emilie Kjersner
31 år
Cand.jur. fra Syddansk Universitet
Juridisk fuldmægtig i enheden Jura og Forretning
Ansat siden april 2021
Første ansættelse efter endt uddannelse

Blandede bolsjer og gode kolleger

Vores enhed Jura og Forretning varetager en bred vifte af opgaver. Fuldmægtig Emilie Kjersner arbejder bl.a. med høringer over lovforslag mv., folketingsspørgsmål, bidrag til Rigsrevisionsundersøgelser og udarbejdelse af love og bekendtgørelser.

”Vi bidrager også med materiale til domstolenes Ledelsesforum samt bestyrelsesmøder i Domstolsstyrelsen. Derudover har vi en enhedspostkasse, hvori vi modtager henvendelser fra alle domstolenes interessenter, som vi behandler. Jeg har også et særordnet ansvar for det familieretlige område og deltager derfor i møderne i det familieretlige samarbejdsforum sammen med repræsentanter fra Domstolsstyrelsen, retterne og Familieretshuset. Desuden afrapporterer jeg om det familieretlige område til bl.a. Domstolsstyrelsens årsberetning. Arbejdsopgaverne i Jura og Forretning er en god omgang blandede bolsjer”.

Domstolsstyrelsen har siden maj 2023 iværksat en række initiativer for at sætte fokus på retsmægling som et godt alternativ til en retssag. Emilie har bl.a. til opgave at være med til at antage de advokatretsmæglere, som sammen med dommerretsmæglere sidder for bordenden, når der mægles mellem parterne. 

”Opgaven er rigtig spændende, fordi den indeholder flere lag. Den indeholder et kommunikativt lag, hvor vi, i samarbejde med Domstolsstyrelsens kommunikationsenhed, har sat øget fokus på retsmægling. Vi har fx udarbejdet informationsmateriale til brugerne om retsmægling. Der er også hele opgaven med at være i kontakt med advokater og stå til rådighed for besvarelse af deres spørgsmål. Jeg har også udarbejdet en større plan for hele processen med rekrutteringen af advokatretsmæglere. I slutningen af 2023 antog vi advokater til retsmægling på Færøerne, så vi er allerede godt i gang”, forklarer hun.     

For Emilie er det ikke kun de spændende arbejdsopgaver, der har betydning for hendes arbejdsglæde. Det gode kollegaskab spiller en afgørende rolle.

”Jeg har nogle virkelig gode kollegaer. Min enhed har vokset sig større gennem de seneste år, og jeg samarbejder hver dag med forskellige dygtige jurister, AC-medarbejdere og en kontorfuldmægtig og oplever et virkelig fint og godt sammenhold. Vi har jo alle valgt at arbejde i Domstolsstyrelsen, fordi det er spændende at beskæftige sig med domstolene Men en af de ting, der fastholder en, er, at man møder ind på kontoret til gode mennesker”.

Når Emilie lukker computeren om eftermiddagen, skal hun typisk ud at have brændt noget krudt af. Det sker med en lang gåtur, boksning eller pilates, og så elsker hun at være kreativ i et køkken.

Kristian Elkjær Holmboe
33 år
Uddannet cand.it. i Digital Innovation and Management fra ITU
Løsningsarkitekt i Straffe- og skifteprogrammet
Ansat siden 1. juni
Tidligere: Løsningsarkitekt i Erhvervsstyrelsen

Tekst og foto: Nana Vogelbein, april 2024

Den lille detalje og det tværgående behov

Straffe- og skifteprogrammet er domstolenes hidtil største digitaliseringsprogram. Frem mod 2026 udrulles løsninger til digital understøttelse af straffe- og skifteområderne. I sit daglige arbejde veksler løsningsarkitekt Kristian Elkjær Holmboe mellem det store overblik og det nære arbejde med den specifikke digitale løsning i release 4, der omfatter dødsboer og grundlovsforhør, og som lanceres i første kvartal af 2025.

”Jeg arbejder med at skabe tværgående sammenhæng i programmet, hvor der er mere end 100 tilknyttede medarbejdere og konsulenter, som arbejder i forskellige enheder. Sammenhængen gælder såvel de tekniske løsninger, som de forretningsmæssige processer. Maskinrummet er meget stort, og digitaliseringen skal dække flere forskellige sagstyper. Nogle gange kan en lille detalje pege på, at der er behov for en tværgående løsning”, forklarer han og fortsætter:

”At jonglere helikopterperspektivet og det helt konkrete arbejde med specifikke tekniske afklaringer er en stor udfordring, men også meget spændende”.

Uddannelses- og erfaringsmæssigt adskiller Kristian sig fra sine kolleger i programmets arkitekturteam, som alle er mere erfarne og kompetencemæssigt har teknisk tungere profiler. Hans bachelor havde fokus på brugeroplevelsen, også kaldet UX, og interaktionsdesign. Det snit er anderledes end hos de fleste løsningsarkitekter, forklarer han. Kristian oplever, at hans indgangsvinkel til arkitektarbejdet hjælper ham i de mange forretningsmæssige afklaringer, der skal til, for at udarbejde et teknisk løsningsforslag.

”Fordi programmet er så stort og spænder så bredt, er vi mange forskellige fagprofiler som arbejder tæt sammen. Det er en nødvendighed for at kunne forstå og oversætte den komplekse virkelighed i retslokalerne, som vi skal understøtte med de kommende digitale løsninger. Straffe- og skifteprogrammet blev etableret i 2020 og er en ret ung it-organisation, hvor arbejdsprocesserne stadig er ved at finde sin form. Vi skal på en og samme tid kunne navigere benhårde deadlines og et fagområde, der er lovreguleret stramt, selvom vi er en organisation, der selv er under stor udvikling. Der vil komme bump på vejen, men det er min oplevelse, at ledelsen er lydhør over for medarbejdernes input til, hvor vi kan forbedre os”.

Kristian lægger ikke skjul på, at man skal kunne omstille sig hurtigt og ofte, når man arbejder med udvikling af it-løsninger med en stram bagkant. For cirka halvandet år siden begyndte han til bueskydning, som kan noget af det samme som yoga og meditation, vurderer han.

”Det rolige fokus, som bueskydning kræver, er en sund kontrast til en til tider hektisk hverdag. Jeg kommer ud af hovedet og ned i kroppen. Når jeg ikke står sigter med buen, er jeg ofte på jagt efter en ny eller gammel vinylplade med en kunstner eller sang, som har fanget mig”, fortæller han om sin fritid.

Amalie Malvine Larsen
22 år
EUX Business med fokus på off. adm., regnskabsmedarbejder i Center for Ressourcestyring
Ansat siden 1. september 2023
Tidligere elev i Domstolsstyrelsen fra 2021-2023

Tekst og foto: Nana Vogelbein, februar 2024

Det gode kollega- og regnskab

Hver ugedag kl. 14 har vores regnskabsafdeling deadline for betalinger af bl.a. elektroniske fakturaer til styrelsen og digitale overførsel til kasseopfyldning ved retterne. Hvis der er hastesager, skal de også behandles inden da.

Amalie sidder ofte med faktura-delen.

”I dag sidder jeg også med rejseafregninger og udbetaling af udlæg. Desuden sidemandsoplærer jeg vores elev og sørger for, at hun kommer godt ind i vores arbejdsgange og processer. Da jeg var elev, blev jeg også selv oplært på den måde. Det giver en god indføring i, hvordan og hvorfor vi gør, som vi gør”, siger Amalie. Domstolsstyrelsen betaler årligt knap 9000 bilag.

I regnskabsafdelingen sidder der flere erfarne medarbejdere, som har arbejdet i styrelsen i en lang årrække, men Amalie oplever, at der er stor åbenhed over for de input, hun kommer med.

”Vi har et rigtig godt kollegaskab, og mine kolleger er lydhøre over for de forslag i forhold til fx digitalisering eller vores processer, som jeg kommer med. Vi er også en ret social enhed, der spiser frokost sammen og i det hele taget interesserer os for hinanden. Jeg har altid været et tal-menneske, men troede egentlig, at jeg skulle arbejde med et andet område. I løbet af min elevtid i regnskab kunne jeg bare mærke, at det var her, jeg hørte til”.

Regnskab er en af de enheder i styrelsen, der bakker op om fodboldtrøjefredag. Amalie er stor fodboldfan og er enten klædt i gult, hvis hun trækker i en dansk klubtrøje, eller i rødt, hvis hun repræsenterer sin engelske favoritklub.

”Jeg er også glad for at dyrke fitness og spille Counterstrike. De fleste dage lukker jeg computeren kl. 15 og har derfor god mulighed for at tilrettelægge min fritid på en måde, der passer mig godt, og som giver mulighed for, at jeg kan være sammen med mine venner og min familie”.

Nanna Robdrup
39 år
Cand.scient.soc., specialkonsulent i Center for Forretning og Udvikling
Ansat siden 1. august 2015. Havde orlov fra 1. januar 2018 til 31. januar 2022
Tidligere ansat i Udenrigsministeriet og Mellemfolkeligt Samvirke

Tekst: Nana Vogelbein, oktober 2023
Foto: Nana Vogelbein

Ledelsesudvikling, fleksibelt arbejdsliv og en grøn kuffert

Når Danmarks Domstoles ca. 270 ledere skal understøttes, udvikles og evalueres ledelsesmæssigt, er det Nanna Robdrup, som er ansvarlig for de forskellige indsatser.

Selvom alle hendes arbejdsopgaver ligger inden for det samme område - HR-udvikling ved retterne -trækker hun på vidt forskellige kompetencer i sin dagligdag.

”Jeg både udvikler, skriver, koordinerer, administrerer og faciliterer i mit arbejde. Nogle af mine opgaver kræver alle kompetencerne. For at sikre ensartethed og kvalitet i de indsatser og aktiviteter, som Domstolsstyrelsen tilbyder retterne, deltager jeg også i f.eks. workshops og webinarer”, fortæller hun.

En årlig grundlederuddannelse, talentforløb for medarbejdere med lederpotentiale og toplederforløb for nyudnævnte retspræsidenter er nogle af de faste punkter på Nanna Robdrups opgaveliste.

”Jeg skal have fingeren på pulsen og vide, hvad der rører sig ved retterne. Ellers kan jeg ikke målrette arbejdet med ledelsesudvikling. Det betyder, at jeg også med jævne mellemrum laver større analyser, der kan tage op til et halvt år, for at sikre, at vi rammer rigtigt med vores tilbud. I analysearbejdet står jeg for alle trin fra A til Z”.

Der er ca. 100 akademikere ansat i Domstolsstyrelsen. Nanna Robdrup er en af to tillidskvinder på AC-området. Det er anden gang i sin ansættelsestid, at hun bestrider posten. I 2018-2022 holdt hun orlov for at flytte med sin mand, der arbejder i udenrigstjenesten, til New York. Før orloven nåede hun at være tillidsrepræsentant i halvandet år.

”Posten har lært mig en masse om forhandling og givet mig en stor kontaktflade og forståelse for andres opgaver. Jeg synes, at vi har et godt samarbejde på tværs. Måske er det også årsagen til, at det egentlig var ret nemt at komme tilbage i styrelsen efter orloven. Jeg fandt mig hurtigt til rette igen med både nye og gamle kolleger”.

Med to børn på henholdsvis to og fire år er Nanna Robdrup afhængig af en høj grad af fleksibilitet i sit arbejdsliv, fastslår hun.

”Når jeg er gået lidt tidligere for at hente børn, arbejder jeg i stedet om aftenen, når de er lagt i seng. Jeg har god mulighed for at tilrettelægge mit arbejdsliv på en sådan måde, at jeg løbende får afspadseret eventuelt overarbejde. Jeg elsker at rejse. Den passion fylder en del i vores familieliv, kan jeg godt afsløre”.

Ifølge Nanna Robdrup er hun god til at forkæle sig selv, og specielt mad, som andre laver, kage og god vin har fremtrædende pladser i hendes fritid. Det bliver også til en løbetur af og til. Hun er desuden fascineret af sprog og mestrer arabisk på, hvad hun kalder, ’taxi-samtaleniveau’.

”Jeg har lige rundet 1330 dage i træk i spanskundervisning på Duolingo. Mit sprogøre er faktisk ikke ret veludviklet, men jeg kan godt lide at øve mig. Det går dog noget langsomt. En af de eneste sætninger, jeg har helt styr på, er ”Tengo una maleta verde”, som betyder ’Jeg har en grøn kuffert’”, siger hun grinende.

Peter Vejby
56 år
Uddannet datamatiker og serveradministrator
Ansat som it-supporter i Center for IT siden 1. august 2022
Tidligere ansat i Gribskov Kommune

Tekst: Nana Vogelbein, september 2023
Foto: Nana Vogelbein

Supporter med stor kontaktflade

Domstolsstyrelsens medarbejdere lægger måske ikke så meget mærke til ham, når teknikken spiller, men i det øjeblik, der er problemer med it-udstyret, modtager Peter Vejby en lind strøm af mails og telefonopkald. Peter arbejder med it-support og sørger i det daglige for, at vores it-udstyr virker, styrer lageret og hjælper med at installere nye skærme, mus, tastaturer mv.

”Alle medarbejdere i styrelsen har for nyligt fået udskiftet pc’er. Det var et stort projekt, som gav mig mulighed for at hilse på samtlige af mine kolleger. Det var superfedt. Jeg er glad for at have så stor en kontaktflade. Jeg synes, at det it-mæssige bundniveau i styrelsen er ret højt. Langt de fleste er rimeligt digitale”, siger Peter Vejby.

Peter er meget glad for landevejscykling. To til tre gange om ugen cykler han fra kontoret i København til bopælen i Hillerød. Det er ikke unormalt, at han runder de 400 kilometer på en uge, når han for alvor træner op til den årlige tur på to hjul til Paris med Team Rynkeby i uge 28 – en cykeltur på 1400 kilometer.

Man ser ham ofte iført fodboldtrøje fra ”byens hold”, og han lægger ikke skjul på, at fodbold fylder en del i hans liv.

”Hvis FCK har spillet en virkelig dårlig søndagskamp, skal man lige overveje, om det pc-problem, man har, kan vente lidt med at blive løst, før man dukker op klokken 9 mandag morgen. Jeg kan godt være lidt stille, hvis holdet har underpræsteret”, konstaterer han med et smil.

Janus Isdan Maigaard
35 år
Cand.soc. og markedsføringsøkonom, specialkonsulent i Center for IT
Ansat siden 1. august 2018
Tidligere ansat i Primagaz

Tekst: Nana Vogelbein, oktober 2022
Foto: Nana Vogelbein

Et interessant it-benspænd

Da Janus Isdan Maigaard kom til styrelsen i 2018, varetog han koordinerende og styringsmæssige opgaver, udarbejdede handlingsplaner og politiske indstillinger samt stod for økonomistyringen i vores Center for IT (CIT).

Den 1. januar i år skiftede han til centrets enhed for It-fagsystemer, hvor han nu er ansat som porteføljekoordinator. Her er han bl.a. ansvarlig for udarbejdelse af den it-handlingsplan, der sætter rammen for Domstolsstyrelsens arbejde med vedligehold og udvikling af de eksisterende it-systemer.

”Jeg koordinerer og styrer på tværs af vores it-portefølje. Det inkluderer både planlægning, økonomi og prioritering, ligesom jeg kigger på arbejdsmetoder i enheden. Vores forretningsområde er lidt specielt, fordi vi leverer it-løsninger til en meget unik brugergruppe, som er uafhængige og selvforvaltende. Det er et interessant benspænd at lave it med. Ud over systemunderstøttelse af retterne varetager Center for IT desuden indkøb og levering af it-udstyr, netværk og it-infrastruktur til hele Danmarks Domstole. På den måde er vi en lille komplet offentlig it-virksomhed inden for retsområdet”, forklarer 35-årige Janus Isdan Maigaard.

Janus står for desuden for samarbejdet med leverandør på en række af vores forretningssystemer. Konkret kigger han på, hvordan processerne mellem de af vores kolleger, der sidder med vores interne it-systemer, og leverandørerne fungerer. 

”Min kontaktflade er meget bred og strækker sig rundt i hele styrelsen og eksternt. Jeg samarbejder både med forretningsfagligheder, it-fagligheder, økonomer og jurister for at sikre, at vores løsninger og projekter fungerer bedst muligt for alle parter”.

Janus bor i Københavns Sydhavn med sin kæreste. Han har dyrket vægtløftning i over 10 år og er, så vidt vides, en af de stærkeste medarbejdere, Domstolsstyrelsen har. Når han ikke sveder i træningslokalet, er han glad for at sejle og rejse samt flittig forbruger af science fiction, comedy og musikfestivaler.

Jasper Uldal
40 år
Cand.it., enhedschef for DevOps i Domstolsstyrelsens Straffe- og skifteprogram
Ansat siden 1. april 2022
Tidligere kontorchef for Service Management og Styring i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Tekst og foto: Nana Vogelbein, oktober 2022

Sammenhæng på tværs af de mindre byggeklodser

Domstolsstyrelsen er i gang med at udvikle og udrulle Straffe- og skifteprogrammet, domstolenes nye it-system til understøttelse af straffe- og skifteområderne, som er vores hidtil største digitaliseringsprojekt. Den endelige straffe- og skifteløsning forventes at være færdig ved udgangen af 2026.

I dag er nogle af medarbejderne fra programmet på besøg på IT-Universitetet (ITU) for at fortælle om arbejdet med at udvikle fremtidens it-systemer.

40-årige Jasper Uldal blev selv uddannet fra ITU. Han arbejder nu som chef for DevOps-enheden, der binder udviklingsaktiviteterne og driftsaktiviteterne i Straffe-og skifteprogrammet sammen.

”Historisk har man i it-verdenen opereret med to separate ben: udvikling og drift. DevOps-enheden har både ansvaret for de it-miljøer og værktøjer, som udviklerne bruger i deres arbejde, og for at driften fungerer”, forklarer Jasper Uldal. Han fortsætter:

”Jeg er chef for tre forskellige medarbejdergrupper. Den første er løsnings- og informationsarkitekterne samt sikkerhedsspecialisterne. Arkitekterne sørger for, at der på tværs af programmets mindre byggeklodser kommer sammenhæng i den samlede løsning, mens sikkerhedsspecialisterne sørger for, at systemet lever op til de sikkerhedsmæssige krav. Den anden gruppe er systemteamet. De har ansvaret for de forskellige udviklingsværktøjer og -miljøer og skal sikre en velfungerende toolchain, der er sammenhængen mellem udviklingsværktøjerne, som kan understøtte udviklingen af det nye it-system. Den tredje gruppe er vi i fuld gang med at rekruttere til. Enheden kommer til at bestå af udviklere, testere og systemejere, der tilsammen får ansvar for vedligeholdelsen af systemet. Min primære opgave er at sikre, at samarbejdet fungerer optimalt, og at vi får eksekveret på vores leverancer”.

Når Jasper ikke er på arbejde eller sammen med sin familie, er han ofte at finde på Lyngby Stadion, hvor han følger Lyngby Boldklub, som han både har sæsonkort til og aktier i. Han er desuden medlem af Alfa Romeo Klub Danmark og en rosé-loge samt ivrig foodie.

”I forhold til både Lyngby og Alfa Romeo er det ægtheden, der har tændt min passion, og som holder mig til ilden. Alfa Romeo er langt fra den bedste bil, og Lyngby Boldklubs niveau er meget svingende. Til gengæld er der en masse historie og autenticitet forbundet med dem begge”, lyder det fra Jasper Uldal.

Du finder en oversigt over vores aktuelle stillingsopslag på domstol.dk. 

Kim Møller Mikkelsen
39 år
Cand.scient. pol., chef for enheden Byggeri og Sikkerhed i Domstolsstyrelsen
Ansat siden 1. marts 2021
Tidligere teamleder i Miljøministeriet

Tekst: Nana Vogelbein, september 2o22
Foto: Privat

Et vigtigt tandhjul i arbejdet for ret og retfærdighed

”I min enhed sikrer vi tidssvarende og fremtidssikrede fysiske og sikkerhedsmæssige rammer for retterne i hele rigsfællesskabet. Vi arbejder med områderne byggeri, sikkerhed, beredskab og implementering af Statens Facility Management i styrelsen og ved retterne. Jeg har derfor både møder rundt i Danmark, og jeg har også for nyligt været på Færøerne og i Grønland for at kigge på eksisterende og potentielle byggeprojekter, samt for at drøfte sikkerhed”, fortæller Kim Møller Mikkelsen. Han fortsætter:

”Vores bygninger skal også om 10 år være funktionelle. Den nutidige sagsbehandling skal derfor tænkes ind, samtidig med at vi får taget hensyn til, at der kommer flere store sager med mange tiltalte. Vi sørger for, at alle krav på informationssikkerheds- og beredskabsområdet overholdes, og at der er en god praksis ved retterne. Vi varetager desuden dialogen med andre relevante myndigheder”.

Selvom Domstolsstyrelsen administrerer Danmarks Domstole, er en stor del af medarbejderne i styrelsen faktisk ikke jurister. I Center for Ressourcestyring, som Kim er ansat i, arbejder de bl.a. også med økonomi, analyse og statistik. Kun én af Kims syv nuværende medarbejdere i enheden har en juridisk baggrund.

”Vi er med til at sikre, at de sager, vi beskæftiger os med i styrelsen, er godt belyste og faktuelle, så der kan træffes velfunderede beslutninger. Desuden bidrager vi til at udstikke retningen i f.eks. et byggeprojekt og beskrive de strategiske overvejelser. Der er masser af gode karriere- og udviklingsmuligheder for folk med en uddannelse i statskundskab eller økonomi i vores center. En stor del af arbejdet med at skabe de bedst mulige rammer for Danmarks Domstole varetages ikke kun af jurister”, siger han.

Som leder er det bl.a. vigtigt for Kim Møller Mikkelsen, at der i Domstolsstyrelsen er gode rammer for personaleledelse, et højt fagligt niveau blandt de ansatte og fokus på work-life-balancen.

”Domstolsstyrelsen er et vigtigt tandhjul i arbejdet med og for ret og retfærdighed, som er Danmarks Domstoles omdrejningspunkt. Det ansvar tager vi alle meget seriøst. Der er et stærkt kollegaskab i Domstolsstyrelsen og et godt samarbejde om det fælles mål om at sikre de bedste rammer for retternes virke. Som leder ser jeg mig i en rolle som den tidligere fodboldspiller William Kvist, der måske nok fik kritik for sin tid i FCK og på landsholdet. I den sidste del af karrieren var kritikken berettiget, men som fodboldfaglige folk ved, var han samlet set en vigtig brik på holdet og dygtig til at spille andre gode”, fastslår Kim Møller Mikkelsen med et smil.

Nikolaj Fricke
28 år
Uddannet ingeniør (sundheds- og velfærdsteknologi)
Arbejder som Product Owner i Straffe- og skifteprogrammet med fokus på skiftesystemet
Ansat siden 1. april 2021
Første ansættelse efter endt uddannelse

Tekst og foto: Nana Vogelbein, maj 2022

Danmarks Domstole undergår i disse år en meget omfattende digital transformation. Skifteportalen, et system til behandling af skiftesager, er under udvikling, og opgaven med at samle trådene og få koordineret udviklingsarbejdet er enorm.

En af de medarbejdere, der er med til at sikre, at teknik og brugerbehov spiller sammen, er Nikolaj Fricke. Han har titel af Product Owner og sidder med ansvaret for, at Skifteportalen, som skal understøtte behandlingen af ca. 80.000 sager om året, skaber mest mulig værdi for interne og eksterne brugere.

”Vi kan ikke nøjes med at kigge på domstolenes side af systemet. Blandt brugerne findes også advokater, kreditorer og borgere. Det forudsætter, at vi tænker hele vejen rundt om Skifteportalen. Jeg hjælper med at sætte rammerne for systemet, så mine dygtige kolleger kan udvikle den bedst mulige løsning. Jeg har en stor kontaktflade og er på de store linjer med ind over det meste omkring Skifteportalen, og så har jeg et meget veludviklet servicegen, som jeg gør flittigt brug af”, forklarer han.

Der er mange forskellige fagligheder og kompetencer samlet om at udvikle Skifteportalen. Fælles for alle ansatte er ønsket om at lave et rigtigt godt system, fastslår Nikolaj Fricke desuden.

”Man får et stort ansvar og er fra dag et med til at forme et skelsættende offentligt it-system. Ledelsen giver mulighed for, at man kan søge i en anden faglig retning, hvis man finder ud af, at der er et andet aspekt af udviklingsarbejdet, der appellerer mere til en, og der er fokus på kompetenceudvikling. Jeg sad tidligere med interessenthåndtering. Det var spændende, men jeg kunne mærke, at jeg skulle noget andet, og min nuværende rolle passer også bedre til mine interesser og kompetencer. Vi har desuden et rigtig godt socialt miljø og et godt kollegaskab. Det betyder, i min optik, lige så meget som det arbejdsmæssige”.

Når Nikolaj ikke arbejder, spiller han håndbold, passer sin nyttehave og lytter til ret mange podcasts.

• Katrine Bork
• 47 år
• Har været med til udviklingen af det nye fogedsystem
• Er ved at tage efteruddannelsen ’Ny leder i staten’
• Gift og har to børn
• Bor i det samme hus i Ringsted på 20. år

Fra domstolsjurist til digital frontløber

At det kan være det, man mindst havde forestillet sig karrieremæssigt, der ender med at blive et velfungerende og udbytterigt arbejdsliv, er Katrine Bork et godt bevis på. På trods af, at hun betegner sig selv som ’ret analog’, har den 47-årige tidligere dommerfuldmægtig i dag en central position i den digitale transformation af domstolene.

Af Nana Vogelbein

Foto Kim Matthäi Leland

Hun har grebet de jobmæssige muligheder, der er kommet hendes vej. Ikke haft den helt store forkromede plan eller konsekvensberegnet flere år ud i fremtiden på sine karrierevalg. Mavefornemmelsen har altid været den største guide i Katrine Borks arbejdsliv.

Havde du for 10 år siden fortalt hende, at hun i dag ville være chef for it-fagsystemer, der varetager vedligeholdelsen og forvaltningen af Civilsystemet og de såkaldte DSI-systemer, i Center for IT (CIT) i Domstolsstyrelsen, var du blevet mødt af hendes boblende latter. Hun er nemlig ret analogt anlagt, fastslår hun. Brugen af NemID sker via det lille papkort. Appen til telefonen har hun ikke lige fået installeret.

Stå fast i kridtede sko

Det er viljen til at ville det, hun får stillet som opgave, der, den afslappede teknologiske tilgang til trods, har bragt Katrine Bork i en nøglerolle i en gigantisk digital transformation af domstolene.

Vejen til hendes nuværende stilling har haft flere stop. Som nyuddannet jurist i 1999 fik hun arbejde i Domstolsstyrelsens teknologikontor. Her var hun med til at udvikle DSI insolvens-skiftesystemet, der fortsat er i drift. Året efter flyttede hun og hendes mand til Ringsted. Katrine Bork søgte en stilling som dommerfuldmægtig i byen.

”Retten bestod af en dommer, en assessor og en fuldmægtig. Til min tiltrædelsessamtale lagde dommeren ikke skjul på, at det var noget af en skuffelse, at det var mig, der var blevet ansat. Det forstod jeg egentlig godt. Dommerfuldmægtigstillingen var ikke en uddannelsesstilling, og der kom jeg med 10 måneders it-arbejde i bagagen, helt grøn, og skulle overtage en portefølje af opgaver, som jeg absolut ingen erfaring havde med. Det var bare om at kridte skoene, smøge ærmerne op og stå fast”, erindrer Katrine Bork.

Et svært rolleskift

Og fast stod hun. Årene i Ringsted blev en slags mesterlære, som gav Katrine Bork indsigt i alle aspekter af hverdagen ved en ret. Syv år senere blev hun funktionschef for skifteretten ved den nystiftede ret i Næstved. To små børn gjorde dog, at opgaven blev for stor, og efter at have haft et par andre funktioner ved Retten i Næstved tiltrådte hun i begyndelsen af 2008 som advokatfuldmægtig.

”Jeg havde måske været i domstolsverdenen for længe, vænnet mig til at være neutral, for jeg havde svært ved at forene mig med advokatrollen. På et tidspunkt måtte jeg gøre op med mig selv, om det var sådan et arbejdsliv, jeg ville have. Det var det ikke. Jeg kunne mærke, at jeg skulle tilbage til domstolene, inden min orlov udløb”.

Insider-viden

En deltidsstilling ved Retten i Glostrup og en konstitution ved Østre Landsret senere befandt Katrine Bork sig igen ved Retten i Næstved. Hun arbejdede periodevis som dommerfuldmægtig i fogedretten og retsafdelingen, var juridisk sekretær for retspræsidenten og blev i en længere periode konstitueret som dommer.

”I 2017 blev jeg så indlånt til CIT som forretningsspecialist for et år. Det var noget af en omvæltning. Vanvittigt spændende, men jeg var på ret bar bund. Jeg blev sat til at forankre det nye civilsystem ved retterne, lave undervisningsmateriale og samarbejde med pilotretterne. Under forløbet blev jeg meget optaget af arbejdet med forandringsledelse som disciplin, og jeg besluttede mig for, at hvis der kom en ledig fastansættelse, ville jeg søge den”.

Stillingen kom. I perioden 2017-2018 deltog hun i implementeringen af civilsystemet og forløbet med at følge processen til dørs.

”Arbejdet bragte mig rundt i stort set alle byretter og overordnede retter i landet. Med undtagelse af retterne i Hjørring og Esbjerg er der ikke den lokale kantine, de kontorforhold og den dynamik, som jeg ikke har stiftet bekendtskab med. Jeg kender mange kolleger i alle funktioner. For mig er det afgørende, at jeg har kendskab til de forskellige sider af domstolene. Det er jo medarbejderne ved retterne, som Domstolsstyrelsen primært udvikler it til. Forstår vi ikke behovene, rammer vi forkert”, fastslår hun.

Fælles ansvar og stort engagement

Da der i 2019 blev opslået en stilling som chef for it-fagsystemer i styrelsen, overvejede Katrine Bork nøje, om hun skulle søge.

”Jeg var jo bare en dommerfuldmægtig, der var kommet ind med firetoget. Jeg kan godt være en lidt utålmodig type og er bestemt ikke et teknisk geni. It-systemer kræver tid og teknologisk indsigt. Beslutningen om at søge fortryder jeg dog ikke et sekund. Jeg er blevet meget glad for personaleledelse, fordi det er så tilfredsstillende at se den udvikling i et menneske, som man kan være med til at skubbe i gang. Den indsats, vi yder, gør en positiv forskel for vores kolleger ved retterne, og vi gør alt, hvad vi kan, for at optimere og forbedre de systemtekniske løsninger, så arbejdsdagen og opgaveløsningen bliver bedre. Medarbejderne i enheden vil så gerne lykkes. Det gælder i hele organisationen. Vi deler et fælles ansvar, engagementet er højt, og jeg oplever en stor vilje til at opfylde vores forpligtelse for den tredje statsmagt”.

Dyb forståelse

Hendes bedste råd til medarbejdere ved retterne, som måske overvejer at prøve kræfter med et job i styrelsen, er kort: ’Prøv det’. Hun er klar over, at det kan lyde som en kliché, men ikke desto mindre er det sandt.

”Det er en kæmpe omvæltning, for man kan ikke genkende noget fra sit arbejde ved retten, men det er også vildt spændende. Der gik nok tre måneder, fra jeg landede i styrelsen, til jeg forstod lidt af, hvad der blev talt om i CIT, og seks måneder, før jeg var komfortabel. Så faldt brikkerne på plads. Jeg kunne mærke, at jeg, qua min baggrund, havde et andet blik på arbejdet og behovene ved retterne. Og et andet blik på styrelsen. Jeg genkender begge siders tilgang og har en vigtig dybde i min forståelse. Når du kommer ind i styrelsen som forretningsspecialist fra en ret, bliver der virkelig lyttet til, hvad du har at sige”, forklarer Katrine Bork. Hun fortsætter:

”Hvis vi ikke får ’nyt blod’ ind fra retterne, risikerer vi som administration at miste vores dybe forankring i organisationen. Der er ofte mulighed for tidsbegrænsede stillinger i styrelsen, så i den optik er det rimeligt risikofrit at tage springet. Der er mange, som bliver hængende. De, som ikke gør, bringer ny viden om Domstolsstyrelsen med sig hjem til retten. Begge udfald er gavnlige for Danmarks Domstole. Administrationen er helt afhængig af, at der sker en udveksling af viden og indsigt fra retterne. Sker det ikke, går udviklingen i stå”, konkluderer Katrine Bork.

IT er helt essentiel for domstolenes hverdag

6. april 2020 - interview med teamleder for Domstolsstyrelsens It-service og Support i forbindelse med corona-pandemien i 2020.

Da Danmarks Domstole overgik til nødberedskab, måtte Domstolsstyrelsens it-support hurtigt sørge for at sikre fjernopkobling til domstolenes mange medarbejdere, hvoraf de fleste aldrig havde arbejdet på distancen før.

Når man pludselig skal sørge for fjernopkobling til mange hundrede hjemmearbejdende kolleger på meget kort tid og samtidig yde telefonisk support til en hel organisation fra fastnettelefoner, som står på en arbejdsplads, man helst ikke skal opholde sig på, stilles der krav til ens kreativitet.

Heldigvis er Marianne Sørensen, teamleder for Domstolsstyrelsens IT-service og Support, svær at slå ud af kurs.

”Den hverdag vi kendte, blev ret hurtigt lukket ned, og alle medarbejdere, også i it-supporten, blev sendt hjem. Supporttelefonen blev viderestillet til akuttelefonen, og de reservemobiltelefoner, vi havde, blev fordelt og sat op blandt it-supportens medarbejderne. Vi kunne derfor straks gå i gang med at hjælpe de ansatte ved Danmarks Domstole hjemmefra via telefon, mail og sager, som blev meldt ind i sagssystemet”, siger Marianne Sørensen og fortsætter:

”Fjernopkobling kræver en licens, som koster penge, og der havde hidtil kun været et begrænset antal licenser ved domstolene. De tilgængelige licenser blev i første omgang fordelt mellem retterne, Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen. I baggrunden arbejdede ledelsen hårdt på at skaffe 2000 yderligere licenser til fjernopkobling, så flest muligt medarbejdere kunne arbejde hjemmefra”. Det lykkedes på kort tid at skaffe de nødvendige ekstra licenser.

En ny virkelighed

Kun en lille del af medarbejderne ved Danmarks Domstole havde før nødberedskabet arbejdet fra en fjernopkobling. Det blev en læringsproces for såvel brugere som it-supportere, og kommunikationsbehovet var enormt. Flere hundrede sager indløb til Domstolsstyrelsens it-support i begyndelsen af nødberedskabet.

”I takt med at vi hjalp kollegerne i gang med at arbejde hjemmefra, skulle vi også bistå med at sikre virtuelle mødefora. Udover den tekniske del omkring selve installationen, gjaldt det også om at sikre, at medarbejderne fik viden om, hvordan de skulle bruge de forskellige tjenester, herunder hvad de måtte og ikke måtte”, forklarer Marianne Sørensen.

Alle instanser arbejdede på højtryk for at tilpasse retningslinjer og sikre ensartethed under de nye vilkår. It-supporten begyndte tidligt i forløbet at kommunikere vejledninger og tips og tricks ud i organisationen for at sikre, at domstolenes medarbejdere var bedst muligt klædt på til at hjælpe sig selv og kunne varetage blandt andet de kritiske sager, som af retssikkerhedsmæssige årsager skulle og skal gennemføres under nødberedskabet.

”Vi stod pludselig i en virkelighed med nye værktøjer, som også gav nye tekniske udfordringer. De blev håndteret og løst løbende i tæt samarbejde med teknikere og it-leverandører. Der var pres på i mange dage, og vi uddelegerede ansvarsområder og specialiserede os for at være så effektive som muligt. Det lykkedes, og vi er tilfredse med, hvor hurtigt alle medarbejdere fik adgang til deres systemer hjemmefra”, siger Marianne Sørensen.

Stærk holdånd

Teamlederen lægger ikke skjul på, at det indtil videre har været en hektisk og intens proces at være med til at varetage den it-supportmæssige del af nødberedskabet. To daglige online-møder i teamet og tæt kontakt via virtuelle gruppesamtaler og mails har bidraget til at sikre, at Danmarks Domstole har kunnet holde dampen oppe rent teknologisk under corona-krisen.

”Det har skærpet holdånden, både i it-driftsenheden, men også i organisationen generelt, hvor samarbejdet har været fantastisk. Vi befinder os i en usædvanlig situation, og det skærper ens fokus og presser alle til at tænke anderledes. Grænser er overskredet og gamle, til tider begrænsende, overbevisninger er kommet på museum. Det har åbnet for en større fleksibilitet i forhold til at se nye muligheder i forbindelse med den daglige opgaveløsning”, vurderer hun.

Vigtig menneskelig interaktion

Det er over tre uger siden, at Marianne Sørensen sidst har set sine team-kolleger fysisk. Hun og hendes kolleger savner den menneskelige kontakt, bevægeligheden og den tætte faglige sparring på kontoret. Virtuel kontakt er og bliver ikke det samme, som at være til stede i samme rum, fastslår Marianne Sørensen.

”Teknologisk er organisationen vokset under nødberedskabet, og medarbejderne er vokset med opgaverne og i hver deres rolle. Alligevel står det efter den første periode af nedlukningen klart, at man ikke kan erstatte den menneskelige interaktion. Det giver en anden energi at være fysisk til stede med sine kolleger. Jeg glæder mig til at komme tilbage i styrelsen, og det bliver spændende at evaluere på vores håndtering af nødberedskabet. Derefter skal vi se på, hvordan vi kan inddrage erfaringerne med it og brugerfokus under nedlukningen i arbejdsdagen fremover. Der er helt sikkert vigtig læring, vi kan gøre brug af på den anden side af nødberedskabet”, lyder det fra Marianne Sørensen.