Tinglysningsretten abonnerer på dit CPR-nummer
Tinglysningsretten abonnerer med brugernummer 1539 på ændringer i Det Centrale Personregister, når et CPR-nummer har været angivet i Tingbogen.
Abonneringen er maskinel og vedrører ændringer med hensyn til navne- og adressebeskyttelse, navn, adresse og eventuelt senere dødsfald i Det Centrale Personregister, og ingen ansat ved Tinglysningsretten ser opdateringer – andet end ved opslag i tingbøgerne i forbindelse med behandling af anmeldelse mv.
Formålet er at sikre opdatering af Tingbogen med ændringer i Det Centrale Personregister og særligt nye registreringer om navne- og adressebeskyttelse.
Dine rettigheder
Tinglysningsretten vil som udgangspunkt ikke imødekomme en eventuel begæring om sletning af abonnementet, da det vil have den konsekvens, at Tingbogens oplysninger på sigt kan blive forkerte, og da Tinglysningsretten herudover ikke kan iagttage eventuel navne- og adressebeskyttelse.
Hvis du har spørgsmål til dine rettigheder
Danmarks Domstole har udpeget en fælles databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger eller til udøvelsen af dine rettigheder. Databeskyttelsesrådgiveren hedder Sidsel L. Kier og kan kontaktes via mail eller almindelig post:
Mail:
Adresse:
Domstolsstyrelsen
Att. Databeskyttelsesrådgiver Sidsel L. Kier
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder
Hvis du vurderer, at der er sket en fejl, fordi du ikke fx ejer ejendom eller bil, så kan du rette henvendelse til Tinglysningsretten og bede dem om at opsige deres abonnement på dig.
Har du navne- og adressebeskyttelse, men vises dit navn på en tingbogsattest, skal du rette henvendelse til Tinglysningsretten og bede om, at dit navn opdateres med CPR-nummer, så oplysningen om navne- og adressebeskyttelse hentes fra Det Centrale Personregister.
Når du skriver til Tinglysningsretten, skal du huske at anvende Tinglysningsrettens kontaktformular, som du finder på www.tinglysningsretten.dk/kontakt, eller sikker mail.
Retsgrundlag
Retsgrundlaget for Tinglysningsrettens behandling af dine personoplysninger følger af:
- tinglysningslovens § 9
- tinglysningslovens § 50 c
- lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023 om Det Centrale Personregister § 1
- lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023 om Det Centrale Personregister § 32
- lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023 om Det Centrale Personregister § 34
Sidst opdateret: 25. juni 2024