Om adgang til aktindsigt i politiets underliggende materiale i straffesag

I foråret 2024 rejste anklagemyndigheden tiltale mod en person for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 81 a, stk. 1, jf. bekendtgørelse om våben og eksplosivstoffer ved som medlem af og tilknyttet en gruppering at have været i besiddelse af et våben som led i konflikt mellem to grupperinger.

Den tiltalte bestred ikke sin tilknytning til grupperingen, men bestred derimod, at der var en konflikt mellem de to grupperinger, og at forholdet således kunne henføres under straffelovens § 81 a.

Anklagemyndigheden ønskede til støtte for påstanden om, at der forelå en konflikt at dokumentere en rapport udarbejdet af politiet, hvori blandt andet var refereret en række forskellige episoder, der berørte personer og opholdssteder, der havde tilknytning til grupperingerne. Rapporten var derfor baseret på en del underliggende materiale og oplysninger vedrørende de konkrete episoder og politiets arbejde med konflikten i øvrigt, som ikke indgik i sagens akter. Herudover ønskede anklagemyndigheden at føre politiassistenten, der havde udfærdiget rapporten, som vidne.

Forsvaret protesterede principalt herimod og nedlagde subsidiært påstand om adgang til aktindsigt i det nævnte underliggende materiale, der havde ligget til grund for rapporten.

Byretten tillod dokumentation, vidneførsel samt adgang til aktindsigt

Byretten tillod i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4, at rapporten kunne dokumenteres under hovedforhandlingen, og at politiassistenten kunne føres som vidne.

For så vidt angik forsvarets subsidiære påstand meddelte byretten forsvaret adgang til aktindsigt i det underliggende materiale, der havde ligget til grund for den udarbejdede rapport, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt.

Anklagemyndigheden kærede herefter kendelsen med påstand om, at forsvaret ikke skulle have adgang til det underliggende materiale, men derudover stadfæstelse vedrørende dokumentation af rapporten og afgivelse af vidneforklaring. Forsvaret nedlagde påstand som for byretten.

Landsretten stadfæstede

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse og anførte, at rapporten, der var udarbejdet til brug for rettens vurdering af, om der på gerningstidspunkt forelå en konflikt mellem grupperingerne, kunne benyttes som bevismiddel under hovedforhandling, ligesom politiassistenten kunne føres som vidne.

Landsretten udtalte vedrørende forsvarets subsidiære påstand, at forsvaret havde en berettiget interesse i at gøre sig bekendt med oplysningerne i det underliggende materiale, der angik de nærmere omstændigheder ved en række episoder, som af anklagemyndigheden var inddraget i sagen som dokumentation for, at der på gerningstidspunktet forelå en konflikt mellem grupperingerne, og at det ikke kunne udelukkes, at det var af betydning for sagen og derved den tiltaltes mulighed for at tilrettelægge et effektivt forsvar.

Landsretten fandt på den baggrund, at såfremt rapporten blev benyttet som bevismiddel under hovedforhandlingen, havde forsvaret adgang til aktindsigt i det underliggende materiale, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/16666.