Appeltilladelser

Det fremgår af de enkelte bestemmelser, hvornår der kan meddeles appeltilladelse, men de to kriterier, der oftest har betydning, er "principielt" og - navnlig for straffesagers vedkommende - "særlige grunde".

Du kan se en oversigt over bestemmelserne her.

I sager om kæretilladelse til landsretten af en byrets afgørelse under en civil sag, kan der meddeles kæretilladelse, hvis afgørelsen har væsentlig betydning for sagens forløb eller afgørende betydning for parten, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.

Hvornår er en sag "principiel"?

En sag er principiel, hvis den kan tænkes at få betydning for andre. Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sag, om denne kan siges at være principiel.

Sager af principiel karakter vil for eksempel være sager, der rejser hidtil uafklarede lovfortolkningsspørgsmål og sager, hvor afgørelsen vil kunne tjene som præjudikat ved senere tilfælde.

Sager af principiel karakter kan desuden være tilfælde, hvor der skønnes behov for af Højesteret at få fastlagt eller afstukket en praksis på området eller - efter en vis periode - at få afklaret, om en bestående retstilstand, udmålingspraksis m.v. bør ændres eller justeres.

En sag er ikke principiel, blot fordi der kan være grund til at formode, at Højesteret i givet fald ville overveje at ændre den trufne afgørelse.

Sager, som i hvert fald ikke er principielle, er sager, hvor dommens resultat primært er afhængig af sagens konkrete omstændigheder og/eller bevisførelsen.

Hvornår foreligger der "særlige grunde"?

Kriteriet "særlige grunde" beror på en meget konkret vurdering af den enkelte sag. Det indgår dog alle tilfælde i vurderingen, om domfældelsen i sagen kan være sket med urette.

Hvis der er tale om en såkaldt delafgørelse, vil kriteriet "særlige grunde" navnlig gå på, om der er procesøkonomiske fordele ved at lade appelinstansen tage stilling til det udskilte spørgsmål allerede nu frem for, at afvente til sagen er behandlet færdig i underinstansen.

Din ansøgning skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor du mener, at sagen skal have appeltilladelse.

Derudover skal du oplyse CVR- eller CPR-nummer til brug for fremsendelse af Digital Post.

Det er desuden vigtigt, at du vedlægger følgende:

• Kopi af de afgørelser, som domstolene har truffet i din sag. 
• Andre bilag, som du mener kan have betydning for Procesbevillingsnævnets vurdering af din ansøgning.

Procesbevillingsnævnet har lavet en ansøgningsblanket, som du kan bruge.

Gå til ansøgningsblanket og vejledning

Henvendelser som indeholder personoplysninger

Procesbevillingsnævnet opfordrer til, at henvendelser til nævnet renses for unødvendige personoplysninger inden afsendelsen. Dette gælder særligt følsomme og fortrolige personoplysninger. En lang række følsomme og fortrolige oplysninger vil være nødvendige for nævnets behandling af en henvendelse og nødvendig for forståelsen af den kontekst henvendelsen er i. Der vil dog også være mange akter, som – uden betydning for forståelsen af indholdet – vil kunne anonymiseres eller pseudonymiseres, eksempelvis henvisning til tidligere afgørelser. Af hensyn til de registrerede personer ønsker Procesbevillingsnævnet derfor kun at modtage de personoplysninger, som afsender vurderer er nødvendige for nævnets behandling af henvendelsen.

Læs mere om hvordan du sender sikkert til Procesbevillingsnævnet her.

Du skal sende din ansøgning til:

Procesbevillingsnævnet
St. Kongensgade 1-3, 2. sal
1264  København K.

Mail: post@procesbevillingsnaevnet.dk

Ansøgningen skal alene indgives i et eksemplar.

Det er således ikke et nødvendigt, at en ansøgning også indgives i original, hvis den er sendt som sikker mail eller Digital Post. 

Du skal sende din ansøgning sikkert, hvis den indeholder fortrolige eller følsomme personoplysninger. Læs mere om hvordan du sender sikkert til Procesbevillingsnævnet her.

Du behøver ikke en advokat for at indsende en ansøgning til Procesbevillingsnævnet. Hvis ansøgningen indgives af en advokat, er det ikke et krav, at advokaten har møderet for landsret eller Højesteret.

Efter at Procesbevillingsnævnet har modtaget din ansøgning, sender nævnets sekretariat dig et brev, der bekræfter modtagelsen af ansøgningen og oplyser om de eventuelle sagsbehandlingsskridt, der er iværksat i anledning af din ansøgning. Vedlagt brevet er en orientering om den generelle sagsbehandling i Procesbevillingsnævnet.

Du kan læse orienteringsbrevet her.

Det fremgår af de enkelte bestemmelser i retsplejeloven, hvornår ansøgningen skal være modtaget i Procesbevillingsnævnet. Du kan se bestemmelserne her.

Det er vigtigt, at du overholder fristen, da Procesbevillingsnævnet i modsat fald kun undtagelsesvis kan behandle din ansøgning. 

De almindelige frister er 2 eller 4 uger i civile sager og 2 uger i straffesager.

Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, hvor afgørelsen er truffet. Er afgørelsen således truffet en tirsdag, udløber fristen tirsdagen 2 eller 4 uger efter.

Din ansøgning skal være modtaget i Procesbevillingsnævnet senest ved udløbet af sekretariatets kontortid kl. 15.00 - dog inden udgangen af døgnet, hvis ansøgningen er sendt med digital post - den dag ansøgningsfristen udløber.

Sekretariatet har åbent mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00.

Hvad sker der, hvis fristen er overskredet? 

Hvis du ønsker at ansøge om appeltilladelse, efter fristen er overskredet, skal du indgive en ansøgning til Procesbevillingsnævnet.
Du bør i ansøgningen redegøre for, hvorfor du ikke har været i stand til at overholde ansøgningsfristen.

Procesbevillingsnævnet afgør herefter, om der undtagelsesvis er grundlag for at se bort fra, at du har overskredet ansøgningsfristen.

I enkelte tilfælde giver lovgivningen dog ikke Procesbevillingsnævnet mulighed for at se bort fra en fristoverskridelse. Dette gælder eksempelvis i sager om kæretilladelse til landsretten af en byrets afgørelse under en civil sag.

Nej, det er gratis at ansøge om appeltilladelse.

Procesbevillingsnævnet sender kopi af din ansøgning til din modpart samt en orientering om Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser.

Når Procesbevillingsnævnet har truffet afgørelse i din sag, sender vi en kopi af denne til din modpart.

Procesbevillingsnævnet anmoder i nogle tilfælde tillige din modpart om at udtale sig om din ansøgning. Hvis modparten udtaler sig, bliver udtalelsen sendt i kopi til dig.

Nej. Procesbevillingsnævnet kan ikke være behjælpelig med generel juridisk bistand. Hvis du ønsker hjælp til udformning af din ansøgning eller generel juridisk vejledning i forbindelse med din sag, skal du i stedet rette henvendelse til en advokat. 

Det afhænger af den enkelte sags karakter, hvor hurtigt denne kan behandles. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for appeltilladelser er ca. 17 uger.

Procesbevillingsnævnet kan ikke give en ansøgning om appeltilladelse opsættende virkning.

Der findes en række bestemmelser i retsplejeloven om, at retten kan udsætte fuldbyrdelsen af en afgørelse. Retten kan eventuelt vejlede dig nærmere herom.

Du kan ved ansøgning om 3. instansbevilling anmode Højesteret om udsættelse eller standsning af fuldbyrdelsen af din af landsretten idømte straf, mens Procesbevillingsnævnet behandler din ansøgning om appeltilladelse. Anmodningen skal indgives til Højesteret med kopi af byrettens og landsrettens afgørelse i sagen.

Ja. Procesbevillingsnævnet kan begrænse visse appeltilladelser til Højesteret til en del af sagen, hvis det kun er en del af sagen, der har principiel karakter, eller hvis der - for straffesagers vedkommende tillige - kun foreligger særlige grunde i øvrigt i forhold til en del af sagen.

Du kan se flere spørgsmål og svar vedrørende delvise appeltilladelser her. 

Hvis du selv har indgivet ansøgningen til Procesbevillingsnævnet, sender vi afgørelsen til dig. Hvis din advokat på dine vegne har indgivet ansøgningen, sender vi afgørelsen til din advokat.

Procesbevillingsnævnet begrunder sine afgørelse med en henvisning til den eller de bestemmelser, der giver hjemmel til at meddele appeltilladelse.

Dette følger af forarbejderne til retsplejelovens kapitel 1a om Procesbevillingsnævnet og af § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 294 af 25. marts 2019 af forretningsorden for Procesbevillingsnævnet.

Det er således ikke muligt – hverken telefonisk eller skriftligt – at få uddybet begrundelsen for afgørelsen eller at få at vide, hvad nævnet har lagt vægt på ved afgørelsen. 

I lovens forarbejder anføres det om nævnets behandling af ansøgninger om appeltilladelse, at nævnets afgørelser ikke skal fremstå som en afgørelse af selve sagen, og at en sådan uddybende begrundelse i øvrigt ville kunne give f.eks. en landsretsdom en særlig præjudikatsværdi i forhold til andre landsretsafgørelser, hvor nævnet ikke har behandlet en ansøgning om tilladelse til appel til Højesteret. Det anføres videre, at en nærmere begrundelse for meddelelse af appeltilladelse også på grund af nævnets sammensætning kunne give anledning til mere principielle betænkeligheder i forhold til den efterfølgende behandling af sagen i Højesteret.

Spørgsmålet om Procesbevillingsnævnets begrundelse for et afslag er nærmere behandlet i Højesterets dom af 26. maj 1997 (U 1997.1062 H). Af Østre Landsrets dom i sagen fremgår følgende:

”Det stemmer overens med retsplejelovens forudsætninger og kan derfor ikke i medfør af forvaltningsretlige regler føre til ugyldighed, at nævnets afslag på kæretilladelse i overensstemmelse med [Procesbevillingsnævnets dagældende, red.] forretningsordenens § 13, stk. 2, alene er begrundet med en henvisning til indholdet af retsplejelovens § 392, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3.

Landsretten finder ikke, at således givne begrundelse for nævnets afgørelse eller afgørelsen i sig selv er udtryk for en krænkelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og de i tilknytning hertil udviklede specifikke krav til retfærdig rettergang.”

Højesteret stadfæstede på dette punkt landsrettens afgørelse i henhold til grundene.

I klagesagen Erik Øvlisen mod Danmark, 2006 (16469/05) ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afviste menneskerettighedsdomstolen bl.a. en klage over en afgørelse truffet af Procesbevillingsnævnet som åbenbar grundløs, idet domstolen fandt, at begrundelsen, som Procesbevillingsnævnet havde anført i afgørelsen, opfyldte kravene i artikel 6 om retten til retfærdig rettergang i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Derudover kan i øvrigt henvises til Justitsministerens svar af 12. april 2010 på spørgsmål nr. 791 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg stillede Justitsministeren den 15. marts 2010.

Nej. Du kan ikke klage over Procesbevillingsnævnets afgørelser til en højere administrativ myndighed.