Retten i Grønland
Dødsboskifte
Når en af dine nære pårørende er død, vil kredsretten sørge for, at arven bliver fordelt.
Dødsbosager starter med, at præstegældet opretter en dødsanmeldelse og sender den til kredsretten i den by, hvor afdøde har boet. Kredsretten sørger efterfølgende for at opgøre, hvilke værdier den afdøde havde.
Hvor lang tid tager det kredsretten at gøre boet op?
Det tager typisk to måneder fra dødsfaldet, før kredsretten har modtaget dødsanmeldelsen og opgjort boet. For at hjælpe vil kredsretten bede jer udfylde en blanket, der fortæller, om den afdøde pårørende ejede noget af høj værdi.
Hvordan fordeles værdierne i boet?
De arveretlige regler og afdødes eventuelle testamente vil være afgørende for, i hvilket forhold værdierne skal fordeles. Retten vil som udgangspunkt bede jer blive enige om, hvem der skal have hvad.
Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal retten fordele værdierne. Nogle gange skal der foretages et fællesboskifte, før arven efter afdøde kan fordeles. Afdødes ægtefælle kan dog have ret til uskiftet bo.
Hvad hvis der er mere gæld end aktiver i boet?
Hvis afdøde havde mere gæld end aktiver, vil aktiverne normalt skulle sælges og pengene fordeles mellem afdødes kreditorer. Arvingerne får dermed ingen arv.
I nogle tilfælde, hvor arven har lille værdi, kan den fordeles uden et boskifte. I disse tilfælde vil kredsretten ofte beslutte, at en enkelt arving skal have hele boet. Det vil typisk være den, der har betalt for begravelsen.
Hvad er et fællesboskifte?
Hvis du mister din ægtefælle, og du ikke har mulighed for at sidde i uskiftet bo, skal der foretages et fællesboskifte, med mindre I har en ægtepagt med fuldstændigt særeje.
Hvis du og din ægtefælle skal skilles, og I ikke har lavet nogen form for ægtepagt, skal der også ske et fællesboskifte.
Ved fællesboskiftet oplistes hver ægtefælles aktiver (værdigenstande) og passiver (gæld) hver for sig. Kredsretten beregner overskud og underskud hos hver af ægtefællerne.
Hver af ægtefællernes eventuelle overskud deles med to. Underskuddet deles ikke. Efter fællesboskiftet har ægtefællerne som udgangspunkt lige store boslodder (kvantitativ fordeling).
Boslodderne skal herefter fordeles ved, at hver ægtefælle udtager aktiver fra boet (kvalitativ fordeling). Hvis der er knyttet gæld til et aktiv, følger gælden normalt med til den ægtefælle, som udtager aktivet.
Som udgangspunkt har den ægtefælle, som ejer et aktiv på sin bodel ret til at udtage den under skiftet, hvis værdien ikke overstiger ægtefællens boslod.
Det kan være nødvendigt at sælge aktiver, for at I begge kan få jeres boslod. Ejer du eksempelvis et hus, mens din ægtefælle ejer en bil, kan det være nødvendigt at sælge huset. Din ægtefælle behøver derimod ikke at sælge bilen, da den er mindre værd end huset og dermed kan indgå som en del af hans eller hendes boslod.
Hvad vil det sige at sidde i uskiftet bo?
Hvis din ægtefælle er død og havde børn, kan du sidde i uskiftet bo.
Det betyder, at du kan blive i jeres fælles bolig, og at fordelingen af din ægtefælles værdier til jeres børn udskydes til efter din død.
Du har altid lov at sidde i uskiftet bo, hvis I kun har fælles børn. Hvis din afdøde ægtefælle har særbørn (børn som ikke er dine), skal de godkende og skrive under på, at du kan få lov til at sidde i uskiftet bo. Hvis børnene er mindreårige, skal den, der har forældremyndigheden over dem, skrive under på, at du kan sidde i uskiftet bo, indtil børnene bliver myndige.
Ligesom det er godt at lave et testamente inden man dør, kan det være en god idé på forhånd at lave en aftale om uskiftet bo med særbørnene.
Hvis din ægtefælle ikke har livsarvinger (børn, børnebørn osv.) og ikke har lavet testamente, er du som udgangspunkt enearving og beholder alle værdier.
Hvis du og din ægtefælle har lavet en ægtepagt om fuldstændigt særeje, har du afgivet retten til at sidde i uskiftet bo. Dette gælder ikke, hvis I kun har lavet en ægtepagt om skilsmissesæreje.
Sidst opdateret: 01. februar 2024