Familiesager

Ægteskabssager handler om separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab.

Hvis du og din ægtefælle er enige om separation og om vilkårene, kan I blive separeret ved bevilling hos Rigsombudsmanden. Et halvt år efter separationen, kan I også blive skilt ved bevilling hos Rigsombudsmanden, hvis I stadig er enige om skilsmisse og om vilkårene. Normalt gælder vilkårene for separationen også for skilsmissen.

Før Rigsombudsmanden kan bevillige separation eller skilsmisse, skal du og din ægtefælle først og fremmest være enige om:

• At I vil separeres eller skilles – for skilsmisse skal en af skilsmissegrundene dog også være opfyldt.
• Hvorvidt en af jer skal betale bidrag til den andens underhold
• Hvordan jeres pligt til at betale underholdsbidrag til jeres eventuelle fælles børn skal fordeles
• Hvem der skal beholde jeres fælles bolig, hvis I bor til leje
• Eventuel ægtefællepension
• Eventuel kompensation ved særeje

I kan blive skilt med øjeblikkelig virkning, hvis en af følgende situationer gælder for jer:

• Hvis du og din ægtefælle ikke har boet sammen i to år på grund af uoverensstemmelser.
• Hvis du kan bevise, at din ægtefælle har været dig utro. Det kræver, at både din ægtefælle og den, som han eller hun har været utro med, skriver under, og at handlingen ikke har fundet sted under jeres separation. (Ansøgningen skal sendes senest 2 år efter, at utroskaben har fundet sted, og senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til den.)
• Hvis din ægtefælle har udsat dig eller jeres børn for forsætlig vold af grovere karakter. (Ansøgningen skal sendes senest 1 år efter, at du har fået kendskab til volden og senest 3 år efter, at den er begået.)
• Hvis din ægtefælle har begået bigami – det vil sige også har giftet sig med en anden end dig.
• Hvis I er enige om alle ovenstående punkter, kan I kontakte Rigsombudsmanden og få registreret jeres aftaler i forbindelse med separationen eller skilsmissen. Det er også en god ide at udarbejde en skriftlig bodelingsoverenskomst (aftale om fordeling af jeres ejendele), som bliver underskrevet af begge parter.

Er du og din ægtefælle ikke enige om et eller flere af de nævnte punkter, kan I anlægge en sag ved kredsretten. I kan så blive separeret eller skilt ved dom fra kredsretten. Sagen anlægges ved at aflevere en stævning til kredsretten i det område, hvor den, som sagen anlægges imod, bor. Se kredsretterrnes kontaktoplysninger: Kujalleq Kredsret, Sermersooq Kredsret, Qeqqa Kredsret og Qaasuitsoq Kredsret.

Den person, der afleverer stævningen i kredsretten, bliver kaldt sagsøger. Den person, sagen anlægges mod, kaldes sagsøgte.

Du kan finde blanketter og vejledninger om udfyldelse af stævninger her

Hvis du og din ægtefælle bliver separeret ved dom fra kredsretten som led i en ægteskabssag, har I ret til skilsmisse ved dom et år efter separationen.

Sag om forældremyndighed, bopæl og samvær

Kan I ikke blive enige om, hvem der fremover skal have forældremyndigheden over jeres fælles børn, eller hvor børnene skal bo, vil kredsretten tage stilling til dette i en særskilt sag om forældreansvar. Sager om samvær vil ligeledes blive behandlet i en særskilt sag om samvær. Du kan læse mere i "Faktaark om forældreansvarsloven", der også findes under Blanketter og vejledninger.

Sag om deling af fællesbo efter seperation eller skilsmisse

Deling af fællesbo efter separation eller skilsmisse skal som udgangspunkt foretages af de tidligere ægtefæller selv som privat skifte. Hvis ægtefællerne ikke kan blive enige om at skifte fællesboet privat, kan enhver af dem bede kredsretten om at indlede et offentligt skifte. Anmodningen om offentligt skifte af fællesboet skal sendes til kredsretten i det område, hvor ægtefællerne har bopæl, hvis en af jer stadig bor i det område. Bor I ikke længere sammen, skal anmodningen sendes til kredsretten i det område, hvor I senest har boet sammen.

Det kræver ingen retsafgift at få afviklet en ægteskabssag, en forældremyndighedssag eller en sag om deling af fællesbo. I har mulighed for at få fri proces til hver enkelt sagstype, I opfylder betingelserne for det.

Der kan være flere årsager, det kan være at om I som forældre ønsker fælles forældremyndighed eller frasiger jeres fælles forældremyndighed.

Som udgangspunkt har den ugifte mor forældremyndigheden alene.

Hvis I bor sammen, kan I aftale om at have fælles forældremyndighed. Aftalen skal godkendes af kredsretten. Gifte par har fælles forældremyndighed automatisk.

Hvis I er forældre med fælles forældremyndighed og går fra hinanden, vil I fortsat have fælles forældremyndighed.

Hvis I ikke kan blive enige om, hvor barnet eller børnene skal bo, så kan du eller din tidligere partner anlægge en sag ved kredsretten om forældremyndighed.

Kredsretten vil som det første indkalde børnesagkyndig, som til hver en tid vil prøve at hjælpe forældrene til at finde en løsning til problemet.

Forældrene kan anmode retten om midlertidig løsningen omkring børnenes forhold, inden der træffes en beslutning i sagen. Ud fra forældrenes forklaringer vil retten træffe en afgørelse om hvor barnet skal bo indtil der bliver afsagt en dom. Normalt holder man fast ved den forældre barnet midlertidigt bor ved. Retten vurderer også børnenes forhold for at træffe den rigtig beslutning.

Hvis jeres barn/børn bor hos din samlever, og I ikke kan blive enige om du kan have dit barn eller dine børn hos dig, kan du være nødt til at frasige forældremyndigheden.

I sagen om forældremyndigheden kan retten også fastsætte børnebidrag, som skal betales af den forældre der ikke har barnet.

Nye regler om faderskab og medmoderskab:

Fra 1. april 2024 vil det fremadrettet være præstegældet og rigsombuddet, som behandler sager om faderskab og medmoderskab.

Politiet vil fremadrettet alene bistå rigsombuddet i sager udenfor Nuuk.

Hvis mit barn er født før 1. april 2024

Er dit barn født før 1. april 2024, er det fortsat de gamle regler, som gælder. Dette betyder, at politiet opstarter din faderskabssag og oversender til kredsretten.

Når barnet fødes

Efter fødslen vil jordemoderen fremsende en fødselsanmeldelse til præstegældet. Præstegældet vil herefter vurdere, om faderskabet eller medmoderskabet til barnet kan registreres straks.

Registrering af faderskab og medmoderskab

Præstegældet kan de første 4 uger efter barnets fødsel registrere faderskabet (og i nogle tilfælde medmoderskabet) til barnet, enten automatisk hvis I er gift, eller hvis I som ugifte har underskrevet en erklæring. Som nybagte og ugifte forældre er det derfor vigtigt, at I kontakter præstegældet for at underskrive en ”omsorgs- og ansvarserklæring” - en erklæring på at far og mor vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet sammen.

Er du i tvivl om faderskabet eller medmoderskabet, eller ønsker du at få foretaget retsgenetisk undersøgelse, vil præstegældet oversende jeres sag til rigsombuddet.

Find yderligere vejledning på rigsombuddets hjemmeside:
https://www.rigsombudsmanden.gl/sagsomraader/familie-og-personret/faderskab-og-medmoderskab/

Kredsdommeren træffer en beslutning i sagen ud fra sin vurdering om, hvad der er bedst for barnet.

I mange tilfælde er begge forældre er egnede til at have forældremyndigheden. I sådanne tilfælde vil kredsretten lægge vægt på, børnenes stabile tilværelse og unødig flytning. Kredsretten prøver at undgå at søskende bliver adskilt.

For at vurdere hvad der er bedst for barnet/børnene, vil retten indhente udtalelser fra daginstitutionen og skolen under sagsbehandlingen. Hvis barnet har kontakt til de sociale myndigheder, vil retten også indhente udtalelser fra disse. De vil beskrive deres opfattelse af barnets forhold og barnets tilknytning til institutionen.

Hvis barnet/børnene er over 12 år, vil dommeren selv have en samtale med barnet sammen med en børnesagkyndig, for at vurdere om barnet har det godt med begge sine forældre.

Samværssager handler om, hvor meget samvær barnet skal have med den af forældrene, som det ikke bor hos til daglig.
Barnet har ret til at have samvær med begge sine forældre. Forældre, der ikke kan blive enige om, hvordan samværet skal planlægges, kan anlægge en retssag ved kredsretten.

Sagen anlægges ved, at den forælder, der ønsker samværet fastsat, indleverer en stævning til retten i den retskreds, hvor barnet bor.

Du kan finde stævningsblanketten under blanketter og vejledninger.

Gå til blanketter og vejledninger

Forældre, der bor i samme by, vil normalt have samvær med deres barn hver uge. Barnet kan opholde sig lige meget hos begge forældre, men det kan også være hos den ene af forældrene det meste af tiden.

Et barn vil normalt have krav på at tilbringe mindst hver anden weekend og en hverdag hos den forælder, som det ikke bor hos. Det er dog ikke i alle tilfælde, at retten kan følge dette udgangspunkt. For eksempel skal barnet have en vis alder før det kan sove hos samværsforælderen.

Hvis forældrene ikke bor i samme by, må samværet fastsættes ud fra familiens omstændigheder, herunder forældrenes praktiske og økonomiske muligheder samt barnets alder.

Udover det ugentlige samvær kan retten tage stilling til, hvor barnet skal opholde sig på mærkedage, helligdage og i ferier. Som udgangspunkt fordeles højtider, ferier med videre ligeligt mellem forældrene, men der kan være særlige forhold, som gør, at en ligedeling ikke er mulig.

På det første møde i retten vil kredsretten undersøge, om forældrene kan blive enige. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan retten fastsætte midlertidigt samvær, mens sagen behandles.

Ofte kan samværssager afgøres efter et enkelt retsmøde, men det kan blive nødvendigt med flere retsmøder i sagen. Sagens forløb vil normalt blive fastlagt på det første retsmøde.

Barnet skal have mulighed for at komme med sine synspunkter i sagen. Det kan ske ved, at den dommer, der skal afgøre sagen, taler med barnet. Ofte vil dommeren have en børnesagkyndig med til samtalen. I komplicerede samværssager kan kredsretten indhente udtalelser fra børnenes institutioner og skoler. Har barnet været i kontakt med de sociale myndighed, kan retten også indhente en udtalelse fra dem.

Politiet kan hjælpe med at få gennemført aftaler eller afgørelser om samvær, hvis den ene forælder ikke vil udlevere barnet.

En person, der er over 18 år kan sættes under lavværgemål eller gøres umyndig, hvis han eller hun ikke selv kan tage vare på sine forhold.
Lavværgemål betyder, at en person får en lavværge, der indgår aftaler sammen med den person, der er under lavværgemål. Lavværgemål kan for eksempel være relevant for personer, der på grund af et handikap har brug for hjælp til at indgå almindelige dagligdags aftaler eller, som har brug for hjælp til at kommunikere med sine omgivelser.

En person sættes kun under lavværgemål, hvis han eller hun selv ønsker det.

Umyndiggørelse betyder, at en værge handler på vegne af den person, der er umyndiggjort. Umyndiggørelse kan for eksempel blive relevant, hvis en person rammes af en alvorlig sygdom, der sætter ham eller hende ud af stand til selv at træffe afgørelser om økonomiske og eventuelt også om personlige forhold.

En sag om umyndiggørelse kan anlægges af personens nærmeste familie eller af politimesteren. Personer, der ønsker at anlægge en sag om umyndiggørelse, kan få vejledning i retten om, hvordan sagen anlægges, og hvilke oplysninger retten har brug for. Sagen kan først startes op, når der er en skriftlig udtalelse fra en læge, der viser, at personen ikke selv kan tage sig af sine forhold.

Den person, der ønskes umyndiggjort får beskikket en rettergangsfuldmægtig under sagen. Denne rettergangsfuldmægtig skal sørge for, at der bliver taget hensyn til omhandlede persons interesser i sagen. Rettergangsfuldmægtigen kan være en advokat, men det kan også være andre personer, der har erfaring med behandling af retssager.

Afgørelser om lavværgemål eller umyndiggørelse træffes ved dom.

En dom om umyndiggørelse eller lavværgemål skal registreres i personbogen ved Retten i Grønland. Hvis den, der umyndiggøres eller sættes under lavværgemål ejer en ejendom, skal dommen også registreres på ejendommens blad i Registreringsprotokollen.

Har du spørgsmål om registrering af lavværgemål og umyndiggørelse, kan du henvende dig til Retten i Grønland. 

Gå til kontaktoplysninger