Gæld og erhverv

Betalingsstandsning er en anmeldelse til Retten i Grønland om, at du har standset dine betalinger, fordi du ikke kan betale dine kreditorer.

En betalingsstandsning har til formål at give dig et "pusterum" under kontrollerede forhold, mens det bliver undersøgt, om der kan laves en samlet ordning med kreditorerne.

Både private og virksomheder kan anmelde betalingsstandsning. Anmeldelsen skal sendes til Retten i Grønland. Den skal indeholde navn og fysisk adresse for virksomheden eller dig selv og eventuelt CVR-nummer (tidligere GER-nummer eller A/S-, eller ApS-registreringsnummer. Læs mere om anmeldelsen her. (link)

Et tilsyn skal hjælpe dig under betalingsstandsningen. Tilsynet skal varetage kreditorernes interesser. Tilsynet skal derfor godkende alle væsentlige dispositioner, som du foretager. Du skal derfor være forberedt på at blive "sat under administration". En anmeldelse om betalingsstandsning skal indeholde et forslag til tilsynet (typisk en advokat) og være vedlagt en erklæring om, at den pågældende er villig til at tage opgaven, og at vedkommende ikke er inhabil.

Inden for 3 uger efter anmeldelsen indkalder retten kreditorerne til et møde, hvor de får oplyst detaljerne om din økonomiske situation.

En betalingsstandsning varer i første omgang tre måneder. Den vil kunne forlænges til højst 1 år med tre måneder ad gangen.

Når Retten i Grønland modtager en anmeldelse om betalingsstandsning bestikkes et
tilsyn for skyldneren og fastsætter tidspunkt for et møde med kreditorerne.

Det er i sidste ende retten, der bestemmer, hvem der beskikkes som tilsyn. Som regel beskikkes den person, som skyldneren har foreslået. Tilsynet er i praksis oftest en advokat. Tilsynets opgaver er både at hjælpe skyldneren og at orientere kreditorerne.

Tilsynet skal senest en uge efter beskikkelsen orientere kendte kreditorer (dem, der har penge til gode) om betalingsstandsningen og indkalde dem til et møde i retten.

Både kreditor og skyldneren skal komme til kreditormødet. Skyldneren og tilsynet fortæller, hvad der er sket i løbet af de første uger under betalingsstandsningen. Kreditorerne har mulighed for at stille spørgsmål.

Derefter beslutter retten, om betalingsstandsningen kan forsætte. I den forbindelse ser retten på;

• om betalingsstandsningen har et rimeligt formål
• om skyldneren samarbejder loyalt
• om der arbejdes på en samlet ordning med kreditorerne

Hvis betalingsstandsningen fortsætter, løber den i første omgang 3 måneder fra dagen, hvor retten modtog anmeldelsen om betalingsstandsning.

En betalingsstandsning ophører automatisk, hvis:

• skyldneren tilbagekalder sin anmeldelse
• der åbnes forhandling om tvangsakkord
• der indledes gældssaneringssag
• der afsiges konkursdekret
• der er gået tre måneder fra rettens modtagelse af anmeldelse af betalingsstandsning, uden at der er begæret forlængelse
• betalingsstandsningen ikke begæres forlænget inden udløbet af senere frister

Retten bestemmer, at betalingsstandsning ophører, hvis;

• betalingsstandsningen ikke har et rimeligt formål
• skyldneren ikke samarbejder loyalt
• der ikke på en betryggende måde arbejdes mod en samlet ordning med kreditorerne

Ofte vil det være tilsynet eller kreditorerne, som gør retten opmærksom på, at betalingsstandsningen ikke forløber, som den skal.

Betalingsstandsning kan forlænges op til 1 år med tre måneder ad gangen

Forlængelse kan kun ske, hvis;

• retten modtager begæringen inden fristens udløb
• begæringen indeholder redegørelse for baggrunden og formålet med forlængelsen
• begæringen vedlægges udtalelse fra tilsynet og fra et eventuelt kreditorudvalg.

En anmeldelse om betalingsstandsning skal altid;

• være skriftlig
• indeholde navn og adresse på skyldneren
• indeholde forslag til, hvem der skal være tilsyn (typisk en advokat)

Anmeldelsen skal også indeholde en erklæring fra den, du foreslår, skal være tilsyn. I erklæringen skal personen godkende, at han eller hun gerne vil være tilsyn. Det kommende tilsyn skal også skrive under på, at han eller hun ikke er inhabil – det vil sige har interesser i firmaet.

Du kan læse mere om habilitetskravene i konkurslovens §238

Anmeldelse skal indeholde bevis for, at underskriverne kan handle på selskabets vegne. Hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan I få en officiel oversigt over, hvem der repræsenterer selskabet (en tegningsudskrift). Tegningsudskriften må ikke være mere end 3 måneder gammel. I kan også bruge vedtægter eller en udskrift fra generalforsamlingen som dokumentation.

Opfylder anmeldelsen ikke kravene, er den uden virkning.

Du skal ikke betale retsafgift, når du anmelder en betalingsstandsning.

Læs mere om betalingsstandsning i konkurslovens kapitel 2.

Kreditorerne kan ikke foretage udlæg eller arrest (sikkerhed for pengekrav, når der ikke kan foretages udlæg).

Skyldneren kan stadig disponere – for eksempel sælge varer, betale nødvendige nye regninger og indgå aftaler - men større dispositioner kan kun foretages med samtykke fra det tilsyn, der er udpeget
Kreditorerne får løbende information fra tilsynet om skyldners forhold

Reglerne om betalingsstandsning findes i konkurslovens, kapitel 2.

Gældssanering er en ordning, hvor din gæld kan blive slettet eller sat ned. Det er kun privatpersoner, der kan søge gældssanering.

Gældssanering er ikke eftergivelse af skattegæld. For at søge om dette skal du henvende dig til Skattestyrelsen.

Gå til www.aka.gl

For at du kan få gældssanering, er det et krav, at du ikke har nogen praktisk mulighed for at betale din gæld inden for en fem-årig periode.

Hvis du har en gammel gæld, som du i mange år uden held har forsøgt at betale ned, taler det for gældssanering. Det må typisk ikke være almindelig forbrugsgæld, men en gæld der er opstået i forbindelse med, at du er gået konkurs eller lignende.

Dine forhold skal være afklarede, så det er muligt at vurdere, hvilken indtægt du har de kommende 4-år. Hvis du eksempelvis er studerende eller arbejdsløs, anses dine forhold normalt ikke for at være afklarede.

Gældssanering kan omfatte al gæld, eller den kan omfatte gæld stiftet før en bestemt dato. Hvis din gæld bliver sat ned, bliver der lavet en afdragsordning for resten af gælden.

Du kan søge om gældssanering via dette skema, som du skal indsende til Retten i Grønland. Du kan også bede Retten i Grønland om at sende dig skemaet.

Gå til blanketter og vejledninger

Inden du søger

Inden du søger, er det en god idé, at aftale et møde med retshjælpen eller en advokat, så du kan få vejledning om betingelserne for gældssanering, og om hvordan du udfylder ansøgningen.

Når Retten i Grønland har modtaget ansøgningen, vil du blive indkaldt til et møde. På mødet skal det afgøres, om du er egnet til gældssanering. Du kan forberede dig ved at læse listen over spørgsmål, der kan blive stillet.

Hvis sagen bliver indledt, vil Retten i Grønland få en medhjælpende advokat til at gennemgå dine økonomiske forhold og lave redegørelse og et budget. Medhjælperen laver herefter et forslag med de præcise betingelser eller vilkår for gældssaneringen, som retten kan tage stilling til.

Hvis retten starter en sag om gældssanering betyder det altså, at det vil blive undersøgt, om du kan få nedsat hele eller dele af din gæld. Det er altså ikke sikkert, at du kan få gældssanering, selvom retten starter en sag om gældssanering. 

Der er to grundbetingelser for gældssanering:

• at du ikke kan betale din gæld - hverken nu eller inden for de nærmeste år
• at en gældssanering vil medføre en varig forbedring af dine økonomiske forhold.

Det betyder, at du skal være håbløst forgældet. Skifteretten vurderer i den forbindelse gældens størrelse og sammenholder den med dine muligheder for at betale den. 

Du kan normalt ikke få gældssanering, hvis du har

• uafklarede økonomiske forhold, fx. hvis du er arbejdsløs, uden fast bopæl eller er studerende.
• handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender. Det kan være tilfældet, hvis en ikke uvæsentlig del af din gæld
• er stiftet på et tidspunkt, hvor du ikke kunne betale den gæld, som du allerede da havde, 
• er opstået som følge af, at du har taget en stor økonomisk chance, 
• er skiftet til forbrug, eller
• er systematisk oparbejdet til det offentlige, 
• stiftet en ikke uvæsentlig gæld ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, 
• undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed for det, 
• indrettet dig med henblik på at få gældssanering eller
• stiftet ny gæld, efter at en gældssaneringssag er indledt.

Skifteretten kan også nægte gældssanering af andre grunde, da skifteretten foretager en konkret vurdering i hver enkelt sag. De nævnte punkter er derfor kun vejledende. 

Afdragsperioden kan være længere eller kortere efter rettens vurdering.

Hvis retten vurderer, at skyldneren ikke er i stand til at afdrage på gælden, kan retten bestemme, at gælden helt bortfalder.

Gældssanering efter konkurslovens regler er en samlet ordning for alle skyldnerens kreditorer.

Gæld, der er sikret ved pant eller ejendomsforbehold, kan dog ikke gældssaneres.

Kautionister er ikke omfattet af gældssaneringen og kommer derfor til at betale den del af gælden, som skyldner har fået slettet.

Reglerne om gældssanering findes i konkurslovens afsnit IV, kapitlerne 25-29.

Retten kan ikke træffe beslutning om gældssanering, hvis;

• skyldneren har uafklarede økonomiske forhold
• skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender. Det gælder eksempelvis, hvis en større del af gælden;

- er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser.

- er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation

- er stiftet med henblik på forbrug, eller

- er systematisk oparbejdet gæld til det offentlige.

• en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende hold
• skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor
• skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering, eller
• skyldneren stifter sin gæld, efter at gældssaneringssag er indledt.

Retten kan også hvis der foreligger andre omstændigheder nægte gældssanering.

Retten vurderer den enkelte sag helt konkret. De nævnte punkter er derfor kun vejledende.

Disse bilag skal indleveres sammen med ansøgningen og gældssanering:

• kopi af årsopgørelse for de seneste 3 år
• kopi af forskudsregistrering for de seneste 2 år
• lønsedler/pensionsmeddelelser eller tilsvarende for de seneste 3 måneder
• dokumentation for gælden

De nævnte bilag skal både indsendes for skyldneren og for en eventuel ægtefælle/samlever/registreret partner.

Det er gratis at indgive ansøgning om gældssanering.

Retten i Grønland foretager en indledende gennemgang af selve ansøgningen, når den modtages.

Hvis retten vurderer, at ansøgningen om gældssanering er helt udsigtsløs, kan ansøgningen forhåndsafvises uden møde.

Forhåndsafvisning sker sjældent, men kan for eksempel ske, hvis Retten i Grønland kort tid forinden har nægtet at indlede en gældssaneringssag for skyldneren, og forholdene ikke er ændret siden.

Skyldneren kan indbringe Retten i Grønlands beslutning om afvisning for Grønlands Landsret ved kære.

En beslutning om gældssanering kan normalt ikke ændres efterfølgende.

Sagen kan dog genoptages, hvis ganske særlige hensyn til skyldneren taler for det.

Ved en genoptagelse kan retten give skyldneren yderligere henstand, så afdragene bliver mindre og afdragstiden længere. Retten kan også vælge at afsige beslutning om bortfald af restgælden. Retten kan derimod ikke forhøje den procent, som gælden er nedsat til.

Genoptagelse kan ikke ske, hvis skyldneren på grund af sygdom eller arbejdsløshed midlertidigt ikke har økonomi til at foretage den opsparing til kreditorerne, som blev bestemt i beslutningen om gældssanering. Så længe situationen er midlertidig, kan genoptagelsesreglerne ikke anvendes - fordi man på dette tidspunkt ikke kan beregne den eventuelle ændrede afdragstid eller ændrede størrelse på afdragene.

Ansøgning om genoptagelse skal være skriftlig og indgives til Retten i Grønland.

Om genoptagelse, se konkurslovens kapitel 28.

Medhjælperen udarbejder - i samarbejde med skyldneren - følgende materiale:

• redegørelse for, hvordan skyldnerens håbløse økonomiske situation er opstået
• opgørelse over aktiver og passiver (statusoversigt)
• budget for gældssaneringsperioden
• forslag til sanering af gælden

Det er skyldneren, der fremsætter forslag til gældssanering. Skyldneren kan under sagen altid tilbagekalde sin gældssaneringsansøgning.

Retten indrykker en annonce i Statstidende og i AG, når den indleder en gældssaneringssag.

Medhjælperen skriver til alle kreditorerne (de, der har penge til gode). Annoncen er et proklama (en bekendtgørelse), hvori kreditorer opfordres til at anmelde deres krav om tilgodehavender til medhjælperen.

Kreditorernes krav om at få del i skyldnerens formue går tabt, hvis kreditorerne ikke anmelder dem rettidigt. Det vil sige inden den frist, der er sat i proklamaet.

Fristen for anmeldelse af krav til medhjælperen er 8 uger.

Når gældssaneringsforslag og redegørelse er udarbejdet og underskrevet af skyldneren, sender medhjælperen materialet til Retten i Grønland og kreditorerne.

Derefter indkalder Retten i Grønland skyldneren og samtlige kreditorer til et møde i retten. Medhjælperen deltager også på mødet.

Retten afgør på mødet, om den kan afsige beslutning om gældssanering ud fra skyldnerens forslag. Hvis der kommer nye oplysninger frem under mødet, kan sagen eventuelt udsættes til et nyt møde.

Rettens beslutning kan indbringes for Grønlands Landsret ved kære. Både skyldneren og kreditorerne kan kære Retten i Grønlands afgørelse.

I de fleste sager indkalder Retten i Grønland skyldneren til et møde med en af rettens jurister

Mødet foregår i retten og er ikke offentligt. På mødet gennemgår sagsbehandleren ansøgningsskemaet. Skyldneren må være forberedt på at besvare spørgsmål om sine personlige, arbejdsmæssige og økonomiske forhold. Spørgsmålene kan blandt andet dreje sig om, hvornår og til hvilket formål gælden er stiftet, og om skyldneren har afdraget på gælden.

Retten afgør derefter, ud fra de oplysninger skyldneren har givet, om der kan indledes en gældssaneringssag for skyldneren. Sagen indledes, hvis der er en rimelig udsigt til, at skyldneren kan opnå gældssanering.

Hvis retten nægter at indlede gældssanering, kan denne afgørelse indbringes for Grønlands Landsret ved kære.

Læs mere om, hvordan du kan klage (appel) her

Sagens gang

Retten i Grønland kan indkalde til møde under sagens behandling, hvis der kommer nye oplysninger frem, som kræver nærmere drøftelse.

Retten kan endvidere under sagens gang beslutte at nægte gældssanering, hvis der ikke længere er rimelig udsigt til, at der kan afsiges beslutning om gældssanering. Retten i Grønlands beslutning om at stoppe gældssaneringssagen kan indbringes for Grønlands Landsret ved kære.

En kreditor kan bede Retten i Grønland om at ophæve en beslutning om gældssanering, hvis;

• det viser sig, at skyldneren under sagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, dvs. afgivet bevidst urigtige oplysninger eller bevidst fortiet sandheden
  eller
• skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge beslutningen om gældssanering.

Hvis Retten i Grønland ophæver beslutningen om gældssanering, skal skyldneren igen betale hele den oprindelige gæld til kreditorerne med fradrag af betalte afdrag under gældssaneringssagen.

Begæring om ophævelse skal være skriftlig og indgives til Retten i Grønland.

Rettens afgørelser om genoptagelse eller ophævelse kan indbringes til Grønlands Landsret ved kære.

Om ophævelse af gældssanering, se konkurslovens kapitel 28.

For at en skyldner - en person eller et selskab - kan erklæres konkurs, er det en betingelse, at skyldneren er insolvent

En personlig skyldner kan få beskikket advokat af retten, når retten skønner, at der er behov for det
Advokatbeskikkelse kan både ske i forbindelse med behandling af en konkursbegæring og senere under konkursboets behandling.

Reglerne om skyldnerens stilling under konkurs findes i konkurslovens kapitel 11.

Rettens beslutning om, at en skyldner tages under konkurs, kaldes et konkursdekret.

Retsmødet er først åbent for offentligheden fra det øjeblik, hvor konkursdekretet afsiges.

Skyldneren kan på dette tidspunkt ikke længere råde over sine aktiver.

Retten kan bestemme, at der skal laves postspærring for skylderen.

Der bliver indrykket annonce i Statstidende og AG om konkursen.

Kurator sender brev til kendte kreditorer og orienterer dem om konkursen.

Hvis et selskab, en forening eller lignende erklæres konkurs, giver retten besked til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Kreditorer, som har krav mod den skyldner, der er gået konkurs, skal sende et brev til kuratoren med opgørelse af det beløb, som kreditoren mener, at han eller hun har til gode.

Kreditor skal give kurator besked om kravet. Det skal ske inden tre måneder, fra konkursdekretet er annonceret i Statstidende og AG. Kurator udarbejder herefter en liste over de krav, som han eller hun har modtaget fra kreditorerne. Dette kaldes også en gældbog.

Kuratoren vurderer de modtagne krav på et møde på hans eller hendes kontor, hvor kreditorerne indkaldes:
Hvis kurator er enig med en kreditor i vedkommendes krav, indstilles kravet til godkendelse.
Hvis kurator ikke er enig med kreditor om for eksempel størrelsen af kreditors krav, sender kurator et anbefalet brev til kreditor om dette inden mødet.

Hvis kreditor og kurator ikke bliver enige om kravet, kan kreditor anlægge retssag mod boet. Retssagen behandles af Retten i Grønland. Stævning skal indleveres til retten inden tre måneder fra det møde, hvor kurators indstilling til kravet forelå.

Kreditor skal betale retsafgift efter retsplejelovens regler om civile sager.

Hvis kreditor ikke anlægger sagen inden for den fastsatte frist, er kurators indstilling endelig.
Om prøvelse af fordringer og andre krav, se konkurslovens kapitel 16.

Når konkursdekretet afsiges, udpeger retten en advokat til at være kurator. Kurator bestyrer konkursboet

Kreditorerne kan inden tre uger efter konkursdekretet bede om et møde i retten til valg af anden kurator.

Kurator skal løbende informere kreditorerne og Retten i Grønland om konkursboets behandling.

Kurator skal sende følgende til kreditorerne og Retten i Grønland;

• meddelelse straks efter konkursen, om at selskabet er taget under konkursbehandling, og en opfordring til at anmelde tilgodehavender over for kurator
• oversigt over aktiver og passiver inden 3 uger
• statusoversigt og redegørelse inden 4 måneder
• redegørelse hvert halve år derefter

Retten i Grønland kan også nedsætte et kreditorudvalg, som kurator løbende skal holde orienteret om alle vigtige dispositioner i konkursboet. Kreditorudvalg nedsættes normalt kun i større boer – for eksempel hvor boet fortsætter driften af en virksomhed. 

Hvis den kreditor, som har indsendt begæringen, ikke møder op, bortfalder konkursbegæringen.

Hvis skyldneren ikke møder op - og konkursbegæringen er blevet forkyndt for ham eller hende - kan retten:

• afsige konkursdekret uden at skyldneren er til stede eller
• bestemme, at skyldner skal hentes til retten af politiet.

Sagen kan udsættes til et senere møde:

• hvis kreditor eller skyldneren har lovligt forfald (sygdom eller lignende)
• hvis der er en helt særlig grund
• hvis skyldneren vil forsøge at få en ordning med kreditorerne, og retten mener, at det har rimelige udsigter.

Retten i Grønland skal så vidt muligt beramme det første møde indenfor en frist på tre dage, som er fastsat i konkurslovens § 23, stk. 2.

Når konkursboet kan sluttes, udarbejder kurator et udkast til regnskab.

De penge, der er til overs, fordeler kuratoren mellem kreditorerne. Det kaldes udlodning.

Hvis det viser sig, at konkursboet kun indeholder penge til boomkostningerne, afsluttes bobehandlingen hurtigst mulig med et såkaldt § 143-regnskab. Boomkostningerne er kurators salær og udgifter til annoncering.

I disse sager er der ingen udlodning (penge) til kreditorerne.

Hvis der er penge til overs i konkursboet, skal overskuddet fordeles mellem kreditorerne, når boomkostningerne er betalt. I dette tilfælde udarbejder kurator udover regnskabet over boomkostningerne også et udlodningsregnskab.

Udlodningsregnskabet er en opgørelse over, hvordan boets nettoaktiver fordeles mellem kreditorerne. Dette sker i en bestemt rækkefølge kaldet konkursordenen. Visse kreditorer har nemlig krav på at få betaling forud for andre. Blandt de kreditorer, der har fortrinsret, kan for eksempel nævnes kreditorer, hvis krav er opstået før konkursen under skyldnerens forsøg på at opnå en ordning med kreditorerne, fx under en betalingsstandsning. Krav på løn og anden betaling for arbejde dækkes også af konkursboet forud for de almindelige kreditorer.

Boet sluttes på en afsluttede skiftesamling i retten. Retten indkalder kreditorerne gennem en annonce i Statstidende og AG. Kurator sender en indkaldelse til kreditorerne til skiftesamlingen. Regnskab med bilag og udlodning ligger til eftersyn i retten i to uger inden mødet.

Om konkursordenen, se konkurslovens kapitel 10.

Om slutning og udlodning, se konkurslovens kapitel 18.

En skyldner har visse pligter og rettigheder under konkursboets behandling:

• Skyldneren skal give retten og kurator adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige for at behandle konkursboet
• Skyldneren må ikke forlade Grønland under konkursboets behandling medmindre retten giver tilladelse til dette
• Skyldneren skal give retten besked, inden han skifter bopæl eller fast opholdssted
• Skyldneren har ret til at deltage i alle skiftesamlinger.

Retten kan beslutte at spærre posten til skyldnerens adresse, når den vurderer, at det har betydning for boets behandling. Postspærring indebærer, at breve og forsendelser til skyldneren omadresseres til kurators kontor.

Postspærring er et sædvanligt sagsbehandlingskridt.

Rettens afgørelse om postspærring skal træffes på et retsmøde. Skyldneren skal være indkaldt til retsmødet og have lejlighed til at udtale sig. En postspærring gælder i 3 måneder for så vidt angår fysiske personer, men perioden kan forlænges. Postspærring skal ophæves, når den ikke længere er nødvendig.

Kurator kan åbne og læse alle breve, som modtages via postspærringen, med mindre det er helt åbenbart, at de ikke vedrører konkursboet. Kurator skal underrette skyldneren om tid og sted for brevåbningen. Skyldner har ret til at være til stede, når breve og forsendelser åbnes. Breve, som ikke vedrører boet, skal kurator hurtigst muligt udlevere eller sende til skyldneren.

Reglerne om skyldnerens stilling under konkurs findes i konkurslovens kapitel 11.

En konkursbegæring skal altid;

• være skriftlig
• indeholde navn og adresse på skyldneren og indsenderen

En konkursbegæring fra skyldneren selv (egenbegæring) skal vedlægges:

• liste over aktiver og passiver - det vil sige både formue og gæld
• liste over kreditorerne
• bevis for, at underskriverne kan handle på selskabets vegne. Hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan I få en officiel oversigt over, hvem der repræsenterer selskabet (en tegningsudskrift). Udskriften må ikke være mere end tre måneder gammel. I kan også bruge vedtægter eller en udskrift fra generalforsamlingen som dokumentation

En konkursbegæring fra en kreditor – det vil sige den, der har noget til gode - (kreditorbegæring) skal;

• indeholde en redegørelse for kravet mod skyldner. Du må gerne vedlægge bilag, der viser at personen, selskabet el. lign. skylder dig penge
• indgives i to eksemplarer. Det ene bliver forkyndt for skyldneren af retten.

Ved konkursen mister skyldneren retten til at bestemme over sine aktiver, som for eksempel bil, hus, bankkonti og lignende. Aktiverne indgår herefter i konkursboet, og det bestyres af en kurator, som er udpeget af retten eller valgt af kreditorerne. Kurator er en advokat, der forestår behandlingen af et konkursbo.

Reglerne om konkurs findes i konkurslovens kapitel 3-18.

En tvangsakkord er en samlet ordning med kreditorerne, som kan være et led i likvidation en virksomhed
En likvidation vil sige, at selskabets aktiver realiseres og fordeles mellem kreditorerne under afvikling og opløsning af selskabet.

Tvangsakkorden kan dog også anvendes i forbindelse med en videreførelse af virksomheden.

En tvangsakkord kan gå ud på:

• at gælden nedsættes til en bestemt procentsats. Procentsatsen skal normalt være på mindst 10 procent (almindelig tvangsakkord)
• at der sker en fordeling af formue eller en del af denne mellem kreditorerne (dem, der har penge til gode) mod, at skyldneren frigøres for den resterende gæld (likvidationsakkord)
• at skyldneren får lov til at udsætte betalingen til kreditorerne (moratorium).

Skyldneren eller de, der har penge til gode, kan begære om åbning af tvangsakkordforhandling.

Begæringen indleveres til Retten i Grønland, hvis skyldneren udøver erhvervsmæssig virksomhed i Grønland, eller hvis skyldneren bor i Grønland.

Inden begæringen indgives, skal to tillidsmænd, en fagkyndig og en regnskabskyndig, sammen udarbejde en oversigt med status over skyldnerens aktiver og passiver. De skal også udarbejde en redegørelse for de vigtigste årsager til, at skyldneren søger tvangsakkord.

Når tvangsakkord søges af personer eller mindre virksomheder, er det normalt tilstrækkeligt, at der medvirker én tillidsmand. Retten skal på forhånd give tilladelse til, at kun én tillidsmand medvirker.

Du skal vedlægge følgende, når du sender en begæring om åbning af tvangsakkordforhandling til Retten i Grønland:

• Akkordforslaget
• Tiltrædelseserklæringer fra mindst 40 procent af kreditorerne både efter antal og efter størrelserne på deres tilgodehavender
• Tillidsmændenes statusoversigt, redegørelse og erklæring
• Tro- og loveerklæring fra skyldneren

Begæringen er afgiftsfri.

Retten i Grønland kan beskikke tilsyn til skyldneren eller de, der har penge til gode under akkordsagen. Et tilsyn vil oftest være en advokat. Der gælder samme regler for tilsyn under akkord som for tilsyn under betalingsstandsning.

Det er Retten i Grønland, som behandler sager om tvangsakkord og beslutter, om tvangsakkordforhandling kan åbnes. Retten vurderer bl.a., om der er rimelig udsigt til:

• at akkorden bliver godkendt af kreditorerne (dem, der har penge til gode)
• at skyldner kan betale kreditorerne i henhold til akkordforslaget.

Retten afholder et møde, hvor den tager stilling til åbning af tvangsakkordforhandling.

Efter åbning af akkorden indkaldes alle kreditorer til et møde i retten, hvor akkordforslaget drøftes, og hvor kreditorerne stemmer om forslaget
Skyldneren, tillidsmændene og tilsynet skal være til stede på mødet for at besvare spørgsmål.

Afstemningen om akkordforslaget sker efter stemmeregler, der afhænger af, hvilken type akkord der er tale om.

Retten stadfæster akkorden og vurderer i den forbindelse, om kreditorerne er behandlet lige, og om der er rimelig udsigt til, at skyldner kan opfylde akkorden.

Om stadfæstelse af tvangsakkord, se konkurslovens kapitel 22.

Om tvangsakkord i konkurs, se konkurslovens kapitel 24.

Personer, selskaber m.fl., der skylder penge, kan søge tvangsakkord.

Når en tvangsakkord er åbnet, og indtil den slutter, kan de der har penge til gode ikke få foretaget;

udlæg i skylderens aktiver.
arrest (sikkerhed for pengekrav, når der ikke kan foretages udlæg).

En eventuelt indgivet konkursbegæring sættes i bero og bortfalder, hvis en tvangsakkord stadfæstes.

Reglerne om tvangsakkord findes i konkurslovens kapitel 19-24.

Erhvervsstyrelsen i Danmark kan anmode Retten i Grønland om at tvangsopløse selskaber i Grønland, hvis betingelserne er opfyldt. 

En tvangopløsning er en tvungen af afvikling af et kapitalselskab. Efter afviklingen ophører selskabet med at eksistere.

Tvangsopløsning sker, når et selskab ikke overholder de vigtigste lovgivningens krav. 

Retten i Grønland modtager anmodning om tvangsopløsning af et aktie- eller anpartsselskab fra Erhvervsstyrelsen

I de fleste sager indkalder retten selskabets seneste registrerede ledelse til møde i retten. Under dette møde skal selskabet forklare;

• om ledelsen vil forsøge at få selskabet genoptaget
• hvornår selskabet er stiftet
• hvordan selskabets ejerforhold er
• om selskabet er i aktivitet
• hvor selskabet driver (eller drev) virksomhed
• hvilke aktiver og passiver selskabet har

Hvis det ikke er muligt at indkalde et medlem af direktionen, indkalder Retten i Grønland et bestyrelsesmedlem eller eventuelt selskabets revisor til mødet.

Det kan også ske, at tvangsopløsning sker uden berammelse af et retsmøde, hvortil en eller flere fra ledelsen har været indkaldt. Det sker, hvis Retten i Grønland ikke kan få fat i nogen repræsentanter for virksomheden.

Retten afgør på mødet, hvad der videre skal ske med selskabet. Der er følgende muligheder:

• formløs opløsning (opløsning uden egentlig bobehandling)  
• konkurs
• likvidation (afvikling og opløsning)

Et selskab kan tvangsopløses, hvis

• Selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse.
• selskabet er omfattet af revisionspligt og ikke har anmeldt en revisor.
• selskabet har undladt rettidigt at indsende årsrapport, eller
• selskabet har tabt en del af sin kapital, 

og hvis forholdet ikke er afhjulpet senest ved udløbet af en frist, fder fastsættes af Erhvervsstyrelsen. 

Erhvervsstyrelsen træffer beslutningen om tvangsopløsning. Samtidig offentliggør den beslutningen i Erhvervsstyrelsens informationssystem og sender sagen til Retten i Grønlands skifteret med anmodning om, at skifteretten opløser selskabet. 

Medmindre selskabets ledelse og eventuelle revisor allerede har afmeldt sig, registrerer Erhvervsstyrelsen, samtidig med den træffer afgørelse om tvangsopløsning, at selskabets ledelse og eventuelle revisor er fratrådt. 

Bestyrelsens og direkstionens ret til at råde over selskabets formue eller stifte forpligtelser på virksomhedens vegne er herefter begrænset til kun at foretage dispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for selskabet og kreditorerne. 

Skifteretten træffer afgørelse om, hvorledes tvangsopløsningen skal gennemføres, og tvangsopløsningen kan blive gennemført på én af følgende måder:

Formløs opløsning

Selskabet bliver opløst uden nogen egentlig bobehandling. Skifteretten benytter som oftest denne fremgangsmåde, hvis selskabet ikke ejer aktiver, der kan dække omkostningerne ved en opløsningsbehandling, og ingen ønsker at stille sikkerhed for boomkostningerne. Det kan ske allerede på det første møde i skifteretten om sagen.  

Det er Erhvervsstyrelsen, der vurderer, om et selskab kan genoptages. Styrelsen skal have modtaget din ansøgning om genoptagelse inden tre måneder fra styrelsens beslutning om opløsning. 

Hvis Erhvervsstyrelsen beslutter, at selskabet kan genoptages, tilbagekalder styrelsen tvangsopløsningsbegæringen fra Retten i Grønland. 

Du må kontakte retten, hvis du gerne vil forsøge at få selskabet genoptaget. Det er retten, der vurderer, om den eventuelt vil udsætte tvangsopløsningen på genoptagelse. Du skal derfor kunne påvise, at du hurtig kan opfylde Erhvervsstyrelsens krav til genoptagelse af selskabet. 

Du kan læse nærmere om kravene til genoptagelse af selskaber på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. 

Selskabet opløses gennem en konkursbehandling. Skifteretten træffer afgørelse om konkurs, hvis selskabet ikke kan betale kreditorerne, efterhånden som deres krav forfalder, og der er aktiver af en vis værdi, der skal realiseres, eller hvis en kreditor ellerr andre har stillet sikkerhed for boomkostningerne. 

Skifteretten udpeger en likvidator, der forestår afviklingen af selskabet. Skifteretten træffer afgørelse om likvidation, hvis selskabet aktiver skønnes at kunne dække selskabets gæld til kreditorerne og omkostningerne ved opløsningsbehandlingen. Skifteretten kan også træffe afgørelse om likvidation, hvis der mangler oplysninger om selskabets aktiver, og skifteretten skønner, at selskabet kan betale sin gæld til kreditorerne. 

Hvad koster det? 
Der skal ikke betales retsafgift for en formløs opløsning. Omkostningerne ved konkurs eller likvidation betales af selskabets midler eller eventuelt helt eller delvist af statskassen. 

Hvor skal sagen behandles? 
Sagen skal behandles af skifteretten i Retten i Grønland. 

Hvad sker der? 
Når skifteretten har modtaget sagen fra Erhvervsstyrelsen, indkalder skifteretten, medmindre den straks træffer afgørelse om sagens videre forløb, normalt en repræsentant for selskabets ledelse. Repræsentanten for selskabet skal afgive forklaring om selskabets aktiver og passiver pg forhold i øvrigt. 

Herefter træffer skifteretten afgørelse om, på hvilken måde selskabet skal opløses. 

Du kan klage over beslutninger fra Retten i Grønland om konkurs og gældssanering. Det hedder at kære.

Du har mulighed for at kære Retten i Grønlands beslutning om eksempelvis stadfæstelse af regnskabet i et konkursbo.

Læs mere om at klage her

Reglerne om appel findes i konkurslovens afsnit V, kapitel 31, § 245.