Forbud og påbud
Sø- og Handelsretten kan behandle anmodninger om midlertidigt forbud og påbud i visse sager.
Sø- og Handelsretten kan i medfør af retsplejeloven § 15, stk. 2, behandle anmodninger om midlertidigt forbud og påbud i sager, der er omfattet af Sø- og Handelsrettens saglige kompetence efter retsplejeloven § 225 eller § 227.
Sø- og Handelsretten har tillige enekompetence til at behandle sager om midlertidigt forbud og påbud om EU-varemærker og EF-designs, hvis påstanden er, at afgørelsen skal have virkning på enhver medlemsstats område, jf. varemærkeloven §§ 43a - 43b og designloven § 43.
Sager om midlertidigt forbud og påbud behandles efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 40. Forberedelsen og hovedforhandlingen af sagerne foregår i vidt omfang efter samme processuelle principper som almindelige civile sager.
Sø- og Handelsrettens vejledning om behandling af sager om midlertidigt forbud og påbud
Her finder du Sø- og Handelsrettens vejledning om behandling af sager om midlertidigt forbud og påbud (’forbudssager’)
Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om forberedelse og hovedforhandlinger i forbudssager samt rettens afsigelse af kendelser i disse sager.
Endvidere omtales spørgsmål om rettens sammensætning og praktiske oplysninger om bl.a. krav om møderet (L) og mulighed for prøvesager mv.
Sidst opdateret: 06. juni 2024