Sagsøgt
Her kan du få svar på en række spørgsmål om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du er sagsøgt i en civil sag.
En borger, virksomhed eller myndighed kan blive sagsøgt af en anden borger, virksomhed eller myndighed.
Det kan dreje sig om, at den ene part ønsker den anden part dømt til enten at betale et beløb eller udføre en handling. Det kan også være en sag om anerkendelse af rettigheder.
Den part, der anlægger sagen, kaldes sagsøger. Den anden part kaldes sagsøgte.
Jeg er blevet sagsøgt - hvad skal jeg gøre?
Hvis du er blevet sagsøgt, har du modtaget et brev i Digital Post fra retten om, at du er part i en civil sag. I brevet står der blandt andet, at du skal logge på minretssag.dk med MitID, og at du inden udløbet af en frist på syv dage skal kvittere for, at du har modtaget sagen.
På minretssag.dk kan du se stævningen, hvem du er blevet sagsøgt af, og hvilket krav sagsøger mener at have imod dig. Dette krav kaldes for en påstand. Alle sagens dokumenter samles på minretssag.dk, hvor kommunikationen med retten også foregår. Du får tilsendt adviseringsmails i Digital Post, når der er nyt i sagen.
Hvis du ikke kvitterer for modtagelsen af sagen inden syv dage, vil retten i stedet forkynde stævningen for dig. Det betyder, at retten sørger for, at du får besked om stævningen på anden vis.
Du kan overveje, om du ønsker at kontakte en advokat til at håndtere sagen for dig. I så fald kan du vælge, at advokaten får adgang til sagen på minretssag.dk.
Gå til minretssag.dk (åbner i nyt vindue)
Fritagelse fra at bruge minretssag.dk
Det er muligt at blive fritaget fra at bruge minretssag.dk, hvis du opfylder betingelserne for det. Det kan være, hvis du har et særligt handikap, mangler digitale kompetencer eller har sprogvanskeligheder.
Hvad skal jeg gøre, når jeg har kvitteret for modtagelsen af sagen?
Når du har kvitteret for modtagelsen af sagen på minretssag.dk (eller retten har forkyndt stævningen for dig), har du 4 uger til at svare på stævningen og evt. protestere mod det krav, der er fremsat imod dig. Dette svar kaldes et svarskrift. Svarskriftet skal indeholde din påstand, som er det resultat, du mener, sagen skal have. Denne påstand skal begrundes. Du kan anmode retten om, at fristen for svarskrift forlænges. Dette skal du i så fald gøre inden fristens udløb på de 4 uger.
Når du har indtastet de nødvendige oplysninger til svarskrift på minretssag.dk, genererer systemet automatisk et svarskrift på baggrund af, hvad du har indtastet.
Når retten har modtaget dit svarskrift, vil næste skridt ofte være et telefonmøde mellem dig og din modpart og dommeren. På telefonmødet vil retten beslutte, hvordan sagen skal behandles.
Hvis du har spørgsmål til sagens behandling, skal du kontakte den ret, der behandler sagen. Du kan se, hvilken ret der behandler sagen, når du er logget ind på minretssag.dk.
Hvad sker der, hvis jeg ikke sender et svarskrift?
Hvis retten ikke modtager et svarskrift fra dig, vil retten behandle sagen som en udeblivelsessag. Dette sker også, hvis du ikke møder op til et retsmøde eller ikke overholder de øvrige frister, som retten fastsætter.
En udeblivelsessag ender meget ofte med, at retten afsiger en dom, der giver sagsøger ret i det krav, sagsøger har rejst imod dig. Afhængig af, hvilken type civil sag, der er tale, skal du som udgangspunkt også betale sagens omkostninger.
En udeblivelsesdom kan ikke ankes. Til gengæld har du krav på at få sagen genoptaget, hvis du anmoder retten om det inden for fire uger fra udeblivelsesdommens dato. Retten kan i den forbindelse kræve, at du stiller sikkerhed for de sagsomkostninger, du som udebleven er blevet dømt til at betale.
Hvad hvis jeg udebliver eller ikke overholder frister?
Det er vigtigt at overholde de frister for indlevering af processkrifter, som retten fastsætter. Det er også vigtigt at komme til de møder, som retten indkalder til. Det gælder uanset om du er sagsøgt eller sagsøger. I modsat fald kan det få udeblivelsesvirkning. Hvis sagsøger udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist kan retten afvise sagen. Hvis sagsøgte udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist, kan retten afsige dom efter sagsøgers påstand.
Hvad skal jeg vide om de forskellige typer civile sager?
Der er forskel på, hvordan retten behandler de forskellige typer af civile sager.
Læs om almindelige civile sager
Læs om den forenklede proces
Læs om gruppesøgsmål
Læs om familieretlige sager og lignende
Læs om forbud og påbud
Læs om flysager
Har jeg brug for en advokat?
Hvis du er sagsøgt i en almindelig civil sag eller et gruppesøgsmål, vil det ofte være en god idé at få bistand fra en advokat.
Hvis du er sagsøgt i en sag i den forenklede proces, behøver du i de fleste tilfælde ikke en advokat. Her har retten pligt til at vejlede parterne i blandt andet de juridiske aspekter af konflikten. Hvis du bliver indkaldt til hovedforhandling, kan det være en god idé at kontakte en advokat. For at sikre, at sager i den forenklede proces er så billige som mulige at føre, er der faste takster for advokatens salær. Taksterne er baseret på det antal timer, som hovedforhandlingen varer.
Kan min modpart og jeg få hjælp til at løse vores konflikt?
Hvad er et forlig?
Du og din modpart kan under forberedelsen – og senere hen også under hovedforhandlingen – indgå forlig og dermed afslutte sagen uden dom. Parterne kan anmode retten om at tilføre forliget til retsbogen, hvorefter forliget er bindende og derfor ikke kan ankes senere.
Hvad skal jeg betale, hvis jeg taber sagen?
Det afhænger af, hvilken type civil sag der er anlagt.
Hvis du for eksempel taber en almindelig civil sag, en sag i den forenklede proces eller et gruppesøgsmål er udgangspunktet, at den tabende part skal betale sagsomkostninger til den vindende part. Andre udgifter end udgifter til advokatbistand – fx retsafgifter og udgifter, der er nødvendige for at føre sagen på forsvarlig måde – erstattes fuldt ud, mens udgifter til advokatbistand for din modpart erstattes med et standardbeløb, der ikke direkte afhænger af den konkrete udgift. Derudover skal du også betale for advokatbistanden for dig selv.
I familieretlige sager, sager om faderskab og medmoderskab, sager om værgemål og prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse og prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke er udgangspunktet, at ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.
Kan jeg søge om fri proces?
Fri proces betyder, at statskassen betaler retsafgiften og salæret til din advokat. Hvis du taber sagen, betaler statskassen også sagsomkostningerne til modparten.
Du skal opfylde visse betingelser, for at du kan få fri proces.
Du skal som udgangspunkt sende din ansøgning om fri proces til Civilstyrelsen. I nogen enkelte tilfælde skal du ansøge retten om fri proces.
Læs om fri proces
Kan jeg få hjælp til sagen?
Brug for en advokat?
I Advokatnøglen finder du information om alle danske advokater ved at søge på navn, retskreds og sagsområde.
Gå til Advokatnøglen (åbner i nyt vindue)
Advokatvagten
Advokatvagten har kontorer rundt om i landet, hvor alle borgere – uanset indkomstforhold – kan få helt grundlæggende mundtlig rådgivning. Denne rådgivning er gratis.
Gå til advokatvagterne.dk (åbner i nyt vindue)
Offentlig retshjælp ved advokat
Hvis du som borger ønsker rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger, skal du opfylde nogle økonomiske betingelser, som bliver reguleret hvert år den 1. januar.
Staten betaler en andel af advokatens salær. Advokaten skal fortælle, hvad det vil koste dig, før advokaten yder retshjælpen. Tilskuddet fra staten omfatter kun vederlag, som ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden form for forsikring. Staten betaler hele vederlaget for retshjælp i forbindelse med en ansøgning om fri proces.
Byretten udarbejder og ajourfører løbende en fortegnelse over de advokater, som yder retshjælp i retskredsen. Hos byretten kan du få udleveret fortegnelsen. Fortegnelsen ligger også til gennemsyn hos lokale advokatvagter og retshjælpskontorer og på biblioteker.
Læs mere om offentlig retshjælp ved advokat
Frivillig retshjælp
Det er muligt at få gratis juridisk rådgivning hos en frivillig retshjælp. Retshjælpskontorerne ligger forskellige steder rundt om i landet. Den frivillige retshjælp tilbyder rådgivning indenfor de fleste sagsområder og kan hjælpe dig med håndteringen af din sag. Skal du have hjælp ud over mundtlig rådgivning, er det en forudsætning, at din indkomst/din husstands indkomst ligger under en vis beløbsgrænse.
Kontaktoplysninger på de lokale retshjælpskontorer finder du på Civilstyrelsens hjemmeside.
Gå til civilstyrelsen.dk (åbner i nyt vindue)
Retshjælpsforsikring
En retshjælpsforsikring dækker omkostningerne i forbindelse med visse retssager.
Retshjælpsforsikring kan være knyttet til din indboforsikring, husforsikring og kaskoforsikring på en bil eller lignende. Hos dit forsikringsselskab kan du få nærmere oplysninger om retshjælpsforsikringen, herunder dækningsgrad, selvrisikoens størrelse og dækningsmaksimum, herunder få tilsendt forsikringsbetingelserne. Det er dit forsikringsselskab, som tager stilling til, om forsikringen dækker den konkrete sag.
Hvis din konkrete sag er dækket af en retshjælpsforsikring, og du samtidig opfylder de øvrige betingelser for fri proces, vil selvrisikoen og under visse betingelser det beløb, som ligger ud over maksimumdækningen, være dækket under den fri proces.
Sidst opdateret: 17. juni 2024