Tinglysningsrettens historie

Tinglyste rettigheder bliver opstillet i rangorden. Det vil sige i den rækkefølge, de har sikkerhed i ejendommen, køretøjet, andelsboligen eller løsøret. Rækkefølgen bliver afgjort dels af tidspunktet for tinglysning, dels af eventuelle påtegninger, hvor kreditor respekterer senere tinglyste dokumenter.

I den Digitale Tingbog kan anmeldelser på de enkelte aktiver ikke behandles, så længe tidligere anmeldelser på samme aktiv eller på dets rettigheder ikke er behandlet. Anmeldelsen sættes derfor i kø.

Tinglysningens historie går helt tilbage til 1100-tallet, hvor der i de gamle landskabslove fandtes bestemmelser om, at blandt andet skødning (overdragelse af en fast ejendom) skulle lyses på tinge.

 Jyske Lov, der var landskabslov for Jylland og Fyn, siger: ”… Paa Tinge skal mand Jord skiøde oc ey andersteds …«

På tinge kastede sælger noget jord fra den solgte ejendom i købers udbredte kappe eller i hans skød. Heraf kommer benævnelsen ”Skøde” om overdragelse af fast ejendom. Den symbolske handling var bevis og offentliggørelse af overdragelsen. De øvrige tilstedeværende på tinge, der havde overværet handlingen, blev på denne måde vidner, der efterfølgende kunne bekræfte, at overdragelsen var sket.

I 1551 kom der påbud om, at der skulle føres en tingbog ved hvert ting: I Chr. V's Danske Lov af 15. April 1683 kan man læse, at ”… Paa Tinge skal mand Huus og Jord skiøde og ej andenstæds, det er paa det Herrets-, Birke- eller Byeting, som Huus og Jord ligger under, om det er Kiøbstædgods, eller Borgers, eller Bondes Jord; men til Landstinget, om det er frit Jordegods….”

Dokumenterne blev skrevet i  skøde- og panteprotokoller i løbende rækkefølge, og på daværende tidspunkt fandtes der ikke noget sted, hvor man samlet kunne få en oversigt over den enkelte ejendom.

Af skattemæssige hensyn begyndte man i 1664 at tildele alle ejendomme i Danmark matrikelnumre.

I 1845 udkom ”Forordning ang. Registrene over Skjøde- og Panteprotokollerne”, hvor hver ejendom – i tingbøgerne – fik sit eget blad med angivelse af matrikelnummer, ejerforhold, servitutter og hæftelser. I tingbøgerne blev der henvist til, hvor man i skøde- og panteprotokollerne kunne finde indholdet af de forskellige dokumenter.

Det er fortsat disse principper, der gælder i den nugældende tinglysningslov, der trådte i kraft 1. april 1927:

”… § 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning…”, og

”… § 17. I tingbogen har hver ejendom sit blad…”

I perioden fra 1927 og frem til 1992 var de enkelte tingbogsblade samlet i store protokoller, og alle indførsler blev foretaget af ”… en kontorist med en let læselig håndskrift…” som der stod i tinglysningscirkulæret.

Som led i regeringens moderniseringsplan vedtog Folketinget den 29. april 1992 at indføre edb i tinglysningen. Formålet med at indføre tinglysning på edb var at fremme ekspeditionstiden på tinglysningsdokumenter og få bedre kundeservice.

Fra sommeren 1993 frem til 31.12.2000 blev tingbøgerne for fast ejendom i landets 82 retskredse konverteret til edb. En proces, hvor man tog én retskreds ad gangen. Hver enkelt side i samtlige retskredsens tingbøger blev fotograferet og omdannet til kopi-tingbøger. Ud fra kopitingbøgerne blev de gældende oplysninger overført til edb, samtidig med at personalet på tinglysningskontoret kunne tinglyse indkomne dokumenter på ejendommen sideløbende. Mens personalet var på kursus i at lære at arbejde i det nye tinglysningssystem på edb, blev de dokumenter, der var blevet tinglyst i den mellemliggende periode, overført til edb. En epoke med fjerpenne og personlige håndskrifter i de store 6-7 kilos tunge tingbøger var slut.

Den Digitale Tingbog rummer i dag også Bilbogen, Andelsboligbogen og Personbogen – herunder virksomhedspanteordningen.

Den 1. juni i 1993 åbnede Bilbogen, der er et tinglysningsregister over gæld i motorkøretøjer. Hvert pantsat køretøj har sit eget ”blad” i Bilbogen. Bilbogen er opbygget efter de samme principper og regler, som gælder for Tingbogen for fast ejendom.

Inden etableringen af Bilbogen blev pant i biler tinglyst i Personbogen, hvor der alene kunne søges på pantsætter – ikke på køretøjet. Etableringen af Bilbogen blev derfor et vigtigt skridt til at sikre overblik over gæld i biler.

I februar 2005 kom der nye regler for udlæg og pant i andelsboliger, som gjorde det muligt for andelshavere at optage lån med sikkerhed i deres andele. Samtidig blev Andelsboligbogen etableret ved Retten i Århus. I Andelsboligbogen tinglyses pant og udlæg mv. i andele i andelsboligforeninger.

Den sidste af tingbøgerne er Personbogen, hvor rettigheder over løsøre og formue i almindelighed tinglyses. Personbogen blev centraliseret og overgik til edb den 1. april 2004.

I Personbogen tinglyses pantebreve i andet løsøre end biler og andele samt pantebreve med pant i høsten. Desuden tinglyses ægtepagter og afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålsloven.

Som en del af Personbogen blev det i 2006 muligt for erhvervsvirksomheder at få tinglyst virksomhedspant og fordringspant – en slags generalpant i alt, hvad en virksomhed ejer og fremtidigt erhverver af aktiver, som for eksempel udestående fordringer, varelager, inventar og besætning mv.

I 2006 vedtog Folketinget, at tinglysninger, der hidtil var foregået ved landets 82 byretter, skulle samles ét sted, og at tinglysningsprocessen skulle digitaliseres – gøres papirløs – og, i muligt omfang, automatiseres.

Den 1. januar 2007 trådte politi- og domstolsreformen i kraft, og Tinglysningsretten, der fik hjemsted i Hobro, så dagens lys. Arbejdet med at udvikle et papirløst tinglysningssystem kunne begynde.

Den Digitale Tingbog for fast ejendom blev sat i drift den 8. september 2009.

Fra 1927 og frem til, Den Digitale Tingbog blev sat i drift den 8. september 2009, skulle der med hvert eneste dokument, der blev indleveret til tinglysning medfølge en tinglysningsgenpart – en kopi af dokumentet, der blev lagt i den pågældende ejendoms aktmappe, hvor alle de til enhver tid gældende dokumenter for den pågældende ejendom kunne findes. I forbindelse med etableringen af Den Digitale Tingbog blev alle disse genparter – i alt ca. 75 millioner A4-sider – skannet, og de er i dag en del af Den Digitale Tingbog.

I dag foregår al tinglysning således på grundlag af digitale dokumenter, der anmeldes på tinglysningsportalen tinglysning.dk, og som er underskrevet med digitale signaturer.

Ca. 87 procent af alle anmeldelser behandles i dag automatisk, det vil sige på under fem sekunder, mens de resterende – typisk mere komplicerede – anmeldelser behandles manuelt af de cirka 90 medarbejdere, der i dag er ansat hos Tinglysningsretten i Hobro.

Hvis der er ubehandlede anmeldelser på rettigheder, der er tinglyst på flere ejendomme eller køretøjer, deriblandt den pågældende, så må den nye også vente på disse, selvom den ikke nødvendigvis vedrører samme ejendom eller køretøj.

Den 1. september 2017 trådte lov om fremtidsfuldmagter i kraft, og Fremtidsfuldmagtsregisteret blev en del af Det Digitale Tinglysningssystem. ”Den, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at handle fornuftsmæssigt, kan oprette en fremtidsfuldmagt til at træde i kraft, hvis den pågældende på et senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred el.lign. ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten”, jf. § 1 i lov om fremtidsfuldmagter.

Fremtidsfuldmagten oprettes og underskrives digitalt på tinglysning.dk. Herefter skal fuldmagtsgiver møde hos notaren, der blandt andet afgiver erklæring om, at fuldmagtsgiveren er i stand til fornuftsmæssigt at oprette fremtidsfuldmagten. Er alt ok, sender notaren fremtidsfuldmagten til registrering i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Hvis fuldmagtsgiveren ikke længere kan varetage sine personlige og/eller økonomiske forhold på grund af sygdom el.lign., sætter Familieretshuset fuldmagten i kraft.