Gå til sidens indhold

Tinglysningsretten

Tinglysningsretten

Hvordan tilbagekaldes/afvises en anmeldelse på anmelders begæring?

Hvis en anmeldelse skal tilbagekaldes/afvises efter anmelders begæring, skal det ske via vores kontaktformular.

Tilbagekaldelsen skal indeholde ejendommens matr.nr. og ejerlav, køretøjets stelnr., andelsboligens kommune- og vejkode samt adresse, eller cpr-nr. eller cvr-nr. f.s.v. angår Personbogen. Det skal tillige oplyses hvilken dokumenttype, der ønskes tilbagekaldt.

Anmeldelsen vil så vidt muligt blive afvist, så snart sagsbehandleren har læst anmodningen fra kontaktformularen.

En tilbagekaldelse ikke kan effektueres, hvis en anmeldelse, der står i kø, tinglyses automatisk, eller hvis tinglysning allerede har fundet sted.

Hvis du har fået tinglyst et forkert pantebrev eller en forkert servitut, må du aflyse det/den. Hvis du har fået tinglyst et forkert skøde, skal du anmelde et nyt skøde.

Hvis du har skrevet noget forkert i indholdet af det tinglyste dokument, kan du anmelde en påtegning på det pågældende dokument, hvor du berigtiger fejlen. Denne påtegning skal underskrives af de involverede parter.
Hent vores kontaktformular.

Sidst opdateret: 24. januar 2024