Årsberetning
Retten i Holbæk udgiver én gang om året en årsberetning, hvor vi redegør for rettens indsatser og resultater.
Citat fra årsberetningen 2023:
Der har generelt i 2023 været tale om et fald i produktiviteten i forhold til 2022, hvor produktiviteten lå ekstraordinært højt, og en forøgelse af sagsbehandlingstiderne. Dette giver naturligvis ledelsen anledning til at foretage en grundig analyse af resultatet med henblik på at afdække årsagerne hertil og foretage de nødvendige justeringer. Det kan konstateres, at en væsentlig årsag til resultatet er, at retten i 2023 har ansat flere nye kontormedarbejdere, og at der derfor har været en omfattende uddannelses – og oplæringsaktivitet ved retten. Arbejdet ved Retten i Holbæk udføres af højt kvalificerede medarbejdere, som det tager tid at oplære. De ekstra personaleressourcer, der er medgået hertil (både for den medarbejder, der oplæres, og den medarbejder, der oplærer), har medvirket til en lavere produktivitet. Den indsats, som medarbejderne har lagt i oplæring af deres kolleger, vil forventeligt fremadrettet resultere i, at flere kvalificerede medarbejdere kan behandle flere sager og dermed mindske sagsbeholdningen og sagsbehandlingstiden.
Det skal også bemærkes, at 2022 var et særligt år. Den høje produktivitet var båret af et usædvanligt højt arbejdspres, faldende bevillinger, forøgede sagsmængder, flere store og længerevarende sager og enkelte langtidssygemeldinger. Dette afspejles også i årsberetningen for 2022, hvor man bl.a. kan se, at der blev iværksat initiativer med henblik på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Selvom vi fortsat har et ønske om at sikre en høj produktivitet og navnlig kortere sagsbehandlingstider til gavn for borgerne, er det vores bestemte hensigt samtidigt at sikre et godt arbejdsmiljø.
Årsberetning 2023 | ||
---|---|---|
Årsberetning 2023 |
Årsberetning 2022 | ||
---|---|---|
Årsberetning 2022 |
Årsberetning 2021 | ||
---|---|---|
Årsberetning 2021 |
Sidst opdateret: 28. august 2024